Mühlendorph: 'Det er superfedt, når man vinder'

Daniel Mühlendorph er et flokdyr ligesom hyænen, han vil helst arbejde sammen med nogen, han kender. Den tilgang til livet er der indtil nu kommet en musikfestival, et produktionsselskab og senest fem prestigefyldte filmpriser ud af. Mød filmproducenten fra Allinge, der ikke forstår ordet nej.

Hyæner jager i flok, og de spiser resterne, når de store rovdyr har været der.

Det var rationalet, da Daniel Mühlendorph og filmskolekammeraten Ulaa Salim i 2017 stiftede filmproduktionsselskabet Hyæne Film.

Lidt af en grim underdog, tænker du måske, med tanke på Metro Goldwyn Mayers brølende hanløve og Nordisk Films isbjørn.

Men det er ikke pointen.

– Vi fandt på det, fordi vi synes, det er sjovt. De spiser rester, de lever i flok. Der er mange tanker i det, og så synes vi, det er sjovt at have et dyr, siger Daniel Mühlendorph.

Fem år senere har det vist sig, at hyæner også sidder med ved hovedbordet.

Filmselskabet med base i København var i begyndelsen af 2022 nomineret til 11 Robert-priser for Lisa Jespersens debutfilm 'Hvor kragerne vender' og gik i februar hjem med tre.

I marts kom turen til Bodil-priserne.

Her var hyænerne nomineret til ni af de ikoniske statuetter og løb med hovedprisen og en Bodil-statuette til Anne Sofie Wanstrup for bedste kvindelige birolle.

Det lille produktionsselskab løb altså med fem priser, herunder prisen som 'Bedste Danske Film', for en debutfilm med et budget på 5,5 millioner. Med i opløbet var historiske dramaer som Bille Augusts Blixen-Bjørnvig-psykothriller 'Pagten' og periodefilmen 'Margrete den Første' – sidstnævnte efter sigende med et budget på 70 millioner.

Ikke ligefrem resterne fra de riges bord. Snarere en femretters festmiddag eller bare en rendyrket triumf, som kom bag på alle, ikke mindst hyænerne selv.

Alt er lettere på Bornholm

En måned efter tager Daniel Mühlendorph imod i Allinge, iført arbejdstøj og arbejdshandsker. Familien er hjemme i weekenden, og han er i gang med at sætte en sidefløj i stand på huset, som ligger dør om dør med Folkemødehuset ved Kampeløkke Havn.

Mühlendorph foreslår, at vi sætter os over i Folkemødehuset, hvor vi kan tale i uforstyrret.

Allerede her får man en svag fornemmelse af, hvordan alting hænger sammen, når man bevæger sig ind på Daniels territorium. Hans familie er hans netværk – og omvendt.

Efter en times tid i den snart 36-årige iværksætters selskab får man fornemmelsen af, at Daniels familie ikke alene omfatter hele Allinge og store dele af Bornholm, men også en pæn bid af København og Los Angeles. Mest indenfor filmverdenen, selvfølgelig. Men det er også der, Daniel tilbringer det meste af tiden.

– Jeg vil 100 gange hellere vælge en samarbejdspartner, som har en relation til mig og kender mig lidt, end én med et stort cv. Det allervigtigste for mig er netværket, indrømmer han indledningsvist.

I medborgerhuset i Allinge var der noget der hed film- og videoklubben. Den var egentlig for pensionister, men de hjalp gerne Daniel Mühlendorph og hans ven Pelle Peter Jenzel i gang med at lave kortfilm. Foto: Semko Balcerski

Det er, mener han, en uddannelse i sig selv at lære nogle mennesker at kende, at lave noget med dem og så holde relationen ved lige, selv om man ikke laver noget sammen i mange år. Og der er Bornholm et godt sted, fordi det er så lille et område. Det er nemmere at kende alle.

At det forholder sig sådan, har Daniel Mühlendorph set beviser på mange gange i sin relativt korte karriere. Senest under optagelserne til 'Hvor kragerne vender', som handler om en smart bypige, der vender hjem til sine fødeegn for at fejre sin søsters bryllup.

– Vi skulle lave en stor scene, hvor køerne skulle slippes løs, og der var ingen landmænd på Sjælland, der ville slippe deres køer løs. Og så vidste jeg bare, at det kunne laves på Bornholm. Det har jeg virkelig tit sagt til folk, hold kæft mand, hvor er det besværligt, det kunne vi have gjort meget hurtigere på Bornholm. Det kan jeg sige med næsten alle de film, jeg har været med til at lave. 

Fik hjælp i pensionistklubben

Daniel Mühlendorph er født og opvokset i Allinge, en lille havneidyl på Nordbornholm, som i mange år var en levende fiskerby, men som i dag mest er kendt som omdrejningspunkt for Folkemødet. Han er enebarn, "det vil nogen måske grine af", og gik på Kongeskærskolen indtil niende klasse. Derefter stemplede han ind på en ny musisk kreativ linje på tiendeklassecentret i Rønne og forsatte på medielinjen i gymnasiet.

– Jeg ville gerne lave film, så det var oplagt. Sprog er ikke min favorit, jeg er mere matematisk, men vi så spanske film i spansk og tyske film i tysk, så det var fint.

I gymnasieårene var Daniel Mühlendorph allerede en dreven filmmager, i hvert fald på de korte formater. Det hang sammen med, at Allinge i 90'erne var et aktivt lokalsamfund med et blomstrende foreningsliv.

– Vi lavede meget teater i folkeskolen og fandt ud af, at vi også kunne lave video, og det syntes jeg egentlig var sjovere, fortæller Daniel.

I medborgerhuset i Allinge var der noget der hed film- og videoklubben, som egentlig var for pensionister. Men det tænkte Daniel og hans ven Pelle Peter Jenzel ikke så meget over. De gik ned i pensionistklubben på Kirkepladsen og bankede på, og spurgte om der var nogen, der ville hjælpe med at lave en kortfilm.

– Jeg skulle instruere, Pelle skulle skyde, og så skulle de hjælpe med alt det praktiske, husker Daniel.

Det ville pensionisterne gerne. Undervejs lærte Daniel Mühlendorph Preben Carlsen at kende, en altmuligmand, som blandt andet havde arbejdet med socialt udsatte børn og "opfundet et eller andet med genvejstaster til computere".

– Preben blev min gode ven, selvom der vitterligt var mange år mellem os, og vi endte med at lave flere ting sammen. Han producerede blandt andet to kortfilm, som jeg lavede, mens jeg gik på gymnasiet.

Mødet med Ulaa Salim

Efter gymnasiet gik Daniel i banken og lånte en masse penge, så han kunne få noget erfaring, inden han søgte ind på Den Danske Filmskole. Valget stod mellem Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og New York Film Academy i Los Angeles. Valget faldt på USA, fordi tilbuddet lød mere fristende, og da Daniel Mühlendorph i 2008 skulle afslutte uddannelsen, viste han for første gang, hvad han i virkeligheden var i stand til.

– Jeg endte med at flyve hele filmholdet fra Los Angeles til Bornholm, da jeg skulle lave min afgangsfilm, fordi Preben og jeg havde skrabet så mange midler sammen fra fonde og private, at vi endte med at skyde filmen her. Det var et kæmpe udstyrsstykke med 100 statister og hestevogne og så videre, og det var der, det gik op for mig, at det der med at instruere, det var ikke lige det jeg ville. Jeg er meget mere den praktiske. 

Blå bog

Producer. Født 16. maj 1986 i Allinge. Uddannet fra Den Danske Filmskole i 2017 med kortfilmen 'Fædreland', instrueret af Ulaa Salim, der blandt andet var nomineret til en Robert. Inden tiden på Filmskolen boede han to år i Los Angeles, hvor han gik på New York Film Academy.

I 2018 producerede han kortfilmen 'Maja' af Marijana Jankovic. Mühlendorph spillefilmdebuterede med 'Danmarks sønner' af Ulaa Salim (2019). Filmen var udtaget til en række internationale filmfestivaler, herunder Rotterdam og Göteborg. Salim modtog prisen for bedste instruktør ved Seattle Filmfestival samt talentprisen ved Bodil-uddelingen.

Mühlendorph har siden stået bag film som Gigis' 'Blokhavn' (2020), Lisa Jespersens 'Hvor kragerne vender' (2021) og Christian Bengtsons 'Krysantemum' (2022).

Kæreste med Stine Møller Rasmussen, som er sygeplejerske på Bornholms Hospital

Parret bor i Allinge og har to børn.

Kilde: Det Danske Filminstitut o.a.

Tilbage i Danmark arbejdede Daniel Mühlendorph to år som assistent hos Nepenthe Film, stiftet af Nina Lyng og Eva Juel Hammerich, og i 2013 blev han optaget på Den Danske Filmskoles producerlinje. Mødet med Ulaa Salim, som gik på instruktørlinjen, blev afgørende. De begyndte at arbejde sammen i studietiden og Hyæne Film blev stiftet samme år som deres fælles afgangsfilm, Fædreland, blev optaget i Jordan.

– Ulaa og jeg mødtes tidligt i forløbet. Vi gik en tur allerede på rus-turen og snakkede om filmbranchen og om man ikke kunne gøre det på sin egen måde. Man er altid kæk, når man ikke ved noget, siger Daniel.

Fædreland blev nomineret til en Robertpris, og et år efter fik Hyænes første film, Ulaa Salims debutfilm ’Danmarks Sønner’ en fantastisk modtagelse i pressen, også den udenlandske.

Han blev ved med at komme forbi

Daniel Mühlendorph Jensen er søn af en blikkenslager og en tjener. Filmverdenen har optaget ham siden barndommen, og det er en interesse, der i dag ikke kun gælder smalle franske kunstfilm. Mühlendorph nærer en stor forkærlighed for danske filmklassikere og har set Matador flere gange. Han kan dansk filmhistorie fra A til Z og ved hvem Ole Olsen er – grundlæggeren af Nordisk Film – og han ved også hvorfor selskabet valgte en isbjørn til sit logo. Zentropa og Nordisk Film er det store forbillede.

Og så er Daniel Mühlendorph med egne ord meget idérig og skal passe på med at kede sig for meget, for det er altid, når han keder sig, de nye ideer opstår, og når man er blevet voksen og har kæreste og bor i et gammelt hus og er far to børn på henholdsvis syv måneder og 3,5 år … så er man nødt til at prioritere.

– Han er blevet meget bedre til at uddelegere, siger Flemming Falk Hansen.

Den 54-årige bladmand, der til daglig lyder kaldenavnet Mingo, boede indtil for 16 år siden i Stenløse nordvest for København, hvorfra han styrede et imperium af annoncefinansierede ugeaviser sammen med skiftende samarbejds- og forretningspartnere, herunder Berlingske. Så flyttede han til Tejn, etablerede familie og åbnede en lokalavis på Bornholm.

Flemming Falk Hansen lærte den unge filmnørd fra Allinge at kende, fordi Daniel Mühlendorph ifølge Flemming Falk Hansen ikke rigtig forstår ordet ’nej’.

– Da jeg udgav lokalavisen på Bornholm, havde jeg kontor over banken i Allinge. Og Daniel blev ved med at komme forbi, fordi han sammen med nogle venner havde fået den her idé om at starte en musikfestival, som han ville have mig til at sponsorere. Og jeg blev ved med at sige nej, men til sidst gav jeg op og slog til på betingelse af, at jeg blev storsponsor, fortæller Flemming Falk Hansen.

Der kom 200-300 mennesker til den første Wonderfestiwall i 2008. De følgende år så Flemming Falk Hansen besøgstallet vokse til 6.000 under Daniels ledelse, og det endte med, at han ansatte Daniel Mühlendorph i sin egen virksomhed. Efterfølgende startede Daniel, Henrik Hørberg, Keld Egelund og Flemming Falk Hansen virksomheden Best Save, en virksomhed, der i dag lever i bedste velgående og producerer Magasinet Bornholm og Mad og Mennesker.

Tager flyet over hver dag

Daniel er iværksætter, siger Flemming Falk Hansen.

– Han har det der iværksættergen. Den der trodsighed der gør, at man bare ikke giver op. Det han har præsteret med Hyæne Film er sindssygt flot. Samtidig er han meget ydmyg. Han er nede på jorden. Det er derfor vi kan sammen, siger Flemming Falk Hansen.

I dag ejer Flemming Falk Hansen og hans forretningspartner Keld Egelund 25 procent af Hyæne Film, mens Ulaa og Daniel ejer resten. Filmproduktionsselskabet har base i Flemming Falk Hansens gamle kontorer på Amager og huser et sted mellem fem og 20 ansatte, afhængig af hvor langt selskabets filmprojekter er i produktionsprocessen. Daniel tager hver dag det tidlige morgenfly over, så han kan sætte sig i kontorstolen klokken 7.15, og 15.30-flyet tilbage, så han er hjemme hos familien i Allinge klokken 17.15.

– Vi har da snakket om, om det kunne hænge sammen, hvis vi boede på Østerbro, siger Daniel Mühlendorph.

– Men det kunne det ikke, for vi har ikke nogen familie i København. Og når jeg laver det, jeg laver, kombineret med det, Stine og jeg laver sammen, så har man indimellem brug for nogen, der gider hjælpe og gider at være der. Der er også noget med bedsteforældre, det ville være underligt at bo på Østerbro og være så langt væk fra dem.

Unge og ældre sammen – på lavbudget

Næste Hyæne-film i biograferne er med Nanna Øland, kvinden bag kunstnernavnet Oh Land, og Simon Sears i hovedrollerne. Budget 22 millioner.

– Vi er lige blevet færdige med at optage den, den er filmet på Island, i Bergen og i Aarhus. Og der er bare nogle andre komplikationer, når økonomien vokser. Der er gået fire-fem år fra ideen, til vi stod på optagelser, så der er bare nogle andre ting, når der er penge. Det gode ved at lave lavbudget er, at alle går på kompromis med deres løn, og ingen er der på grund af pengene, så alle kommer med deres tid og engagement, siger Daniel Mühlendorph.

Det er fedt at vinde, og Daniel Mühlendorph vil gerne prøve det igen. Samtidig håber han, at han kan begynde at slappe af, for nu har han prøvet det. Foto: Semko Balcerski

I mandags startede optagelserne på en ny film, Viktor mod Verden, som instrueres af Christian Arhoff. Den handler om en ung mand, der har boet lidt afsondret sammen med sin mor i mange år. Hans kendskab til samfundets sociale koder er derfor begrænset.

– Så er det selvfølgelig sjovt at sende ham ud i verden, siger Daniel Mühlendorph, der kalder Viktors Verden en komedie med dybde.

Viktor spilles af Nicolai Jørgensen, hans far spilles af Nicolas Bro, mens Bodil Jørgensen spiller moren. Derudover optræder Kurt Ravn, Rosalinde Mynster og Thomas Gabrielsson sammen med en masse yngre kræfter. Det er lige som Daniel helst vil have det. Flokken, der løber sammen.

– Det er anden gang, jeg har oplevet, at Bodil siger ja, og jeg ved, hvor travlt hun har. Hun investerer virkelig. Der har vi bare været heldige, siger han.

Man skal tænke sig om, når de store ringer

Nu har hyænerne vundet fem store priser med flere på vej. De internationale festivaler kalder, budgetterne og ambitionerne vokser. Sover man godt om natten i den fase, som producer og ejer af et filmselskab?

– Ja og nej, siger Daniel Mühlendorph.

– Vi har kun ét produkt, vi laver, det er film og serier. Vi skal have en film hvert år, for at det løber rundt. Nu sidder jeg her, og vi har aldrig haft travlere. Vi har lige lavet en film, nu skal vi i gang med en mere, plus en tv-serie og en tegnefilm, vi har potentielt fire ting i produktion. Samtidig skal jeg sikre, at vi har nogle film i udvikling, så vi forhåbentlig også har en film næste år. Og det er hårdt at skulle køre det op, samtidig med alt det andet, og hvordan prioriterer man det.

Og det bliver kun værre, siger Daniel Mühlendorph. Alle i filmbranchen vil have mere og mere. Det gælder også etablerede streamingtjenester som HBO, Netflix og den stadig voksende flok af konkurrerende selskaber, der producerer serier til masserne.

Her skal man virkelig holde tungen lige i munden, inden man skriver under, siger Daniel Mühlendorph.

– Netflix køber én ud, man afgiver alle sine rettigheder, det skal man tage med i sin overvejelser. Vi har også siddet og rodet med noget serie-noget, men man bliver bare nødt til at indse, at det er et endnu længere format, det er endnu flere minutter man skal optage, det tager længere tid at udvikle. Ulaa er i gang med et projekt med HBO, som vi håber på måske kan blive til noget, og som er det næste helt store for os. Men der kan gå lang tid, så det kører sideløbende med alt det andet, siger Daniel Mühlendorph.

Prøver at slappe lidt mere af

Hvad angår ambitionerne er Daniel Mühlendorph som jongløren, der får flere og flere bolde, han skal holde i luften, samtidig med at han nyder den søde smag af succés.

– Det er superfedt, når man vinder, det kan 100 procent stige en masse til hovedet. Det giver lysten til at gøre det igen, ingen tvivl om det. Men når man så er så heldig, at det lykkes så tidligt som nu, så håber jeg, at jeg kan begynde at slappe af, for nu har jeg prøvet det. Det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv.