Lokal støtte til musikalsk forsamlingshus: 'Fuldstændig afgørende'

Lokal støtte til musikalsk forsamlingshus: 'Fuldstændig afgørende'
Glæden er stor, hver gang Balladen i Østermarie modtager støtte til sit musikalske forsamlingshus på Kjøllergaard. Privatfoto
KULTUR | ØSTERMARIE | Mandag 20. juni 2022 • 07:30
Henrik Nielsen
Journalist
KULTUR | ØSTERMARIE | Mandag 20. juni 2022 • 07:30

Balladen på Kjøllergaard har modtaget støtte fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat. Foreningen bag projektet mangler fortsat cirka 750.000 kroner.

Fuldstændig afgørende. Sådan beskriver holdet bag Balladen den seneste økonomiske håndsrækning til det musikalske forsamlingshus på Kjøllergaard i Østermarie. Støtten kommer fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat og skal gå til den omfattende renovering af laden.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Det lokale legat har støttet projektet med 50.000 kroner. Realdania har tidligere bevilget 800.000 kroner og LAG Bornholm 250.000 kroner.

– Denne nye støtte på 50.000 kroner fra Brødrene E., S. & A. Larsens Legat er fuldstændig afgørende for os. Med de stigende priser på byggematerialer er det blevet kritisk for os at skaffe yderligere finansiering for at kunne realisere dette fantastiske projekt til glæde og gavn for Østermarie og alle på Bornholm, siger formand Esben 'Es' Thornhal fra foreningen Østersø Sonics i pressemeddelelsen.

Byggeri i 2023

Østersø Sonics står bag Balladen, der er den første af i alt 11 lader på Kjøllergaard, som i fremtiden skal omdannes til kulturelt formål. Balladen skal være et musikalsk forsamlingshus, der kan benyttes som blandt andet eventlokale, øvelokale, rum til undervisning, workshop og mindre koncerter.

Foreningen har brug for støtte og donationer, da den er 100 procent frivillig, og fordi den står overfor en omfattende opgave med at renovere og indrette laden i Østermarie.

– Heldigvis har vi den senere tid oplevet, at mange har meldt sig ind i vores musikforening, og vi håber derfor på, at opbakningen også vil gøre det nemmere, når vi alle skal i arbejdstøjet og begynde at bygge, siger Esben 'Es' Thornhal.

For at Balladen kan se dagens lys, mangler Østersø Sonics fortsat cirka 750.000 kroner, men hvis alt går vel, og de gavmilde donationer fortsætter i samme tempo som hidtil, så er det forventningen, at byggeriet for alvor kan påbegyndes i det tidlige forår næste år.



Følg debatten på facebook!

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
FÅ ABONNEMENT