Lægeplanterne er naturens apotek

Lægeplanterne er naturens apotek
Bulmeurt fra Hammershus, brugt til bedøvelse og mordforsøg.
DELUXE | ABONNENT | 24. MAR 2024 • 11:00
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | ABONNENT
24. MAR 2024 • 11:00

Mange af jordklodens plantearter er blevet brugt til medicinsk brug. Også på Bornholm. Blandt andet på skråningerne ved Hammershus og mellem borgens ruiner er der fundet mange lægeplanter.

Der vokser mere end 500.000 plantearter på jorden, halvdelen er planter med frø og blomster.

Deraf har cirka 10.000 arter været brugt medicinsk, og man arbejder stadig med at finde flere virksomme stoffer. De fleste af verdens vigtigste lægemidler er blevet fundet i planter. Lægeplanterne har ofte flere egenskaber, end videnskaben kan forklare.



Blåbær indeholder mange vitaminer og virker mod for højt blodtryk.

 

Lægeplanternes historie

Naturfolk anvender stadig planter og urter mod sygdomme. Men overalt på jorden har sygdomme plaget mennesker.

I 5000 år gamle kinesiske urtebøger omtales over 1000 planter, der kunne helbrede og hjælpe mod sygdomme. Blandt andet opiums valmue, der indeholder morfin, og planten baldrian. Siden oldtiden har drømmen om midler mod sygdomme eksisteret, fortidens herskere kunne også blive syge, de måtte samtidig leve med angsten om at blive forgiftede og dræbt af deres bejlere. Det førte til opfindelsen af universalmidlet Theriak med mere end 50 forskellige stoffer af mere elle mindre tvivlsom type. Den tykke pasta brugte man i 2000 år, da man mente, den virkede både mod sygdomme og forgiftning.

I Danmark findes der stadig 300 år gamle nedskrevne opskrifter Theriak. Efter 1700 stoppede produktionen, landets apotekere mente, den mere var lavet for at kunne imponere, den virkede ikke mod sygdomme.



Sumpplanten bukkeblad blev brugt mod diarré, indsamlet under krigen af Nexø Apotek.

 

Klostermedicinen

Det var munke, som i år 1100 oprettede det første lægevæsen i Norden.

Sydpå havde de indsamlet urter og frø, som de udplantede i deres nordiske klosterhaver. Det var ikke bare nye krydderurter, også lægeplanter mod smerter, feber, orme, diarre og andre sygdomme. Langt tilbage i tiden troede man, at Gud havde anbragt et synligt tegn i planterne, så man af deres blomster, blade og form kunne se hvilken sygdom, arten kunne heldbrede. Signaturlæren mente, at alle gule blomster kunne kurere gulsot, og stikkende smerte med tidsler. Det meste var bare overtro.

Man må ikke undervurdere den gamle lære, den er faktisk grundlaget for vor egen tids sygdomsbehandling. Engang mente man, der var en plante mod alle sygdomme. I vore dage er det en kemisk fremstillet pille.



Fingerbøl kaldes også digitalis, den indeholder digitalin mod hjertesygdomme.

 

Der var engang

Rigtige læger var dyre og forbeholdt de rige. Fattige mennesker ude på landet måtte nøjes med kloge råd fra de ”kloge” mænd og kvinder, der kunne noget særligt.

Min egen tip oldefar var en sådan ”klog” mand fra Give Sogn. Han hed Søren Petersen og boede på en gård i Sillesthoved, men kaldt for Sillehoved. Fra hele Jylland kom der folk med sygdomme for at få hans hjælp mod deres sygdomme, og det var gratis. Som tak for hjælpen fik han noget, de havde - en gris, høns, får, køer og heste - og han blev meget velhavende.



Hyldeblomster er feberstillende. De modne bær lindrer hoste og forkølelse.

 

Lægeplanter på Bornholm

På skråningerne ved Hammershus og mellem borgens ruiner er der fundet mange lægeplanter. Der har sikkert været kloge munke på Hammershus. Planterne kan næsten kaldes ”levende fortidsminder”. Der vokser stadig den giftige bulmeurt, kongelys mod hæmorider, katost til hoste, kulsukker til sårheling, samt hjertespand, cikorie, oksetunge og malurt. På øens gamle kirkegårde vokser der også gamle lægeplanter.



Liden ulvefod. Arterne af ulvefod har aks med sporer der laver en knaldende effekt. Man brugte ”heksemel” til fyrværkeri.

 

Thurahs Bog om Bornholm fra 1756

I Thurahs store bog om bornholmske forhold fra 1756 omtales brug af lægeplanter.

Blandt andet skrev han: ”Mod deres sygdomme bruges hyldeblomster, malurt, bukkeblad, agermåne mod lever og galdebetændelse, ærenpris, liljekonval, syre, timian, kamille, røllike, vejbred, bonderose, pileurt, kalmus og andre herlige urter som den højeste har velsignet landet” (Bornholm).

På et dansk apotek findes stadig en morter til knusning af urter, der blev langt i en såkaldt drogedåse. Bornholms Naturhistoriske Forening udgav i 1957 en bog til deres jubilæum, her var der blandt andet et kapitel om brug af lokale lægeplanter, der var skrevet af Apoteker A.A. Harild fra Nexø.

Her skrev han blandt andet, at i dag (1957) har udviklingen af lægevidenskaben medført, at lokale lægeplanter er udgået af sortimentet og afløst af mere end 70 udenlandske og mere værdifulde droger. Den private indsamling af lokale urter er næsten ophørt.

Man forhandler således kun lokalt hekse mel (sporer af ulvefod) og malurt.

Ulvefod var i ældre dage meget almindelig på lyngen, og sandede steder, man plukkede aksene sidst på sommeren, lagde dem til tørring, hvorefter sporene faldt fra. De blev købt af apoteket og videresolgt under navnet heksemel til København. Her brugt til fyrværkeri, da det knitrer højtlydt og brænder ved ild. På apoteket i Nexø havde man et regnskab for købt heksemel i årene 1883-1903, desværre blev bogen brændt efter russernes bombardement i 1945.

Malurt blev både anvendt medicinsk og til en populær bitter. Under 1. Verdenskrig blev den købt af Nexø Apotek for 6 øre pr. pund (0.4 kg). Den blev lagt op på loftet og tørret og solgt. Dengang kunne man om året sælge 100 kg. droger af malurt.



Liljekonval er giftig og kan forårsage hjertestop, i ældre dage blev den brugt mod hjertesygdomme.

 

Indsamling af lægeplanter under krigene

Mellem de to verdenskrige kunne man ikke fremskaffe udenlandske droger, derfor blev der kun indsamlet på Bornholm.

Det var især Frangula barken fra tørstetræ, brugt som et afføringsmiddel og bukkeblad mod diarre. Man købte også almindelig pimbinelle til brug mod hoste, samt baldrian, hyldeblomster og blåbær. Sidstnævnte som et stoppende middel og mod forhøjet blodtryk.

Den mest vellykkede droge var fra planten pigæble. Da bladene var gode for astma. Apoteker Harild sluttede sin artikel med disse ord. ”Ældre tiders lovpriste rigdom af bornholmske lægeplanter er således reduceret som salgsvare, kemisk lavede piller har afløst naturen".



Den stinkende malurt indeholder en gift, men anvendt til bitter og appetitvækker.

 

 



Røllike har været anvendt som lægeplante i mange tusind år. Dens aktive stoffer kan standse blod og virke helende på såret. Da den stopper en tynd mave, blev urten på Bornholm kaldt ”røv snerpa”.

 



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT