Kirkens psykiske arbejdsmiljø halter: Bornholm skiller sig positivt ud

De 20 bornholmske menighedsråd – inklusive menighedsrådet på Christiansø – optræder ikke i DRs opgørelse over menighedsråd, der har fået påtaler fra arbejdstilsynet efter sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø. Sager om mistrivsel blandt kirkens ansatte findes også på Bornholm, men de løses lokalt og har ikke påkaldt sig negativ opmærksomhed fra tilsynsmyndighederne, siger provst Johannes Gregers Jensen.

Arbejdstilsynet påtaler jævnligt det psykiske arbejdsmiljø i danske menighedsråd. 124 påtaler er det blevet til siden 2016, skrev DR, der forleden satte fokus på arbejdsmiljøet i de danske menighedsråd.

En undersøgelse med svar fra godt 3.000 kirkeansatte viste desuden, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er udbredt i Folkekirken.

Hver tredje svarer, at de indenfor de seneste fem år er blevet nedgjort på deres arbejde, og to ud af tre fortæller, at det er et medlem fra menighedsrådet, der har nedgjort dem.

Det er en sag, der skal tages alvorligt, siger Johannes Gregers Jensen, provst i Bornholms Provsti.

– Jeg mener, der er omkring 10.000 ansatte i folkekirken, så 124 påtaler ser måske ikke ud af så meget. Men jeg synes, det er for mange sager. En sag er en sag for meget, siger Johannes Gregers Jensen, der er administrativ chef for de 18 præster på Bornholm.

Vi har mange kompetente folk siddende

Ifølge Johannes Gregers Jensen har ingen af de 124 påtaler omhandlet sager på Bornholm. Der har imidlertid været sager om dårligt arbejdsmiljø i de bornholmske menighedsråd, og som mange måske vil huske, valgte en kvindelig præst for et par år siden at opsige sin stilling efter flere års konflikt med menighedsrådsformanden.

Men det hører til undtagelserne, siger Johannes Gregers Jensen. Han tiltrådte stillingen som provst for knap syv år siden, og han bekræfter, at han har oplevet konflikter mellem et menighedsråd og ansatte. At det sker sjældent, bunder ifølge Johannes Gregers Jensen i det bornholmske samfundssind.

– Vi er heldige, at vi har så mange kompetente menighedsråd siddende rundt omkring. Mange har ledelseserfaring fra arbejdsmarkedet, og de har været en stor hjælp i bestemte situationer, siger han.

Menighedsrådet ansætter og afskediger

Konstruktionen med menighedsråd er ifølge Johannes Gregers Jensen et smukt eksempel på nærdemokrati – et af de få tilbageværende af slagsen. Omvendt er rådenes opgaver vokset betydeligt, siden dengang den lokale degn stod for både undervisning og kirkelige tjenester i de små sogne. Menighedsrådet har i dag status som arbejdsgiver og står for ansættelse – og i sjældne tilfælde afskedigelse – af gravere, kirketjenere, organister og kirkesangere.

Menighedsrådene indstiller også præster til ledige embeder, og deres indstillinger følges ofte af biskoppen. Derudover stilles der i Lov om Menighedsråd krav om, at rådene skal medvirke til at udvikle kirkens liv og vækst.

Omvendt er der ingen krav til kompetencer, når man stiller op til et menighedsråd. Alle er i princippet opstillingsberettigede, hvis man blot er medlem af Folkekirken. Arbejdet i menighedsrådet er ulønnet, frivilligt arbejde, men medlemmerne kan samtidig sidde i situationer, hvor de skal håndtere opslidende sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø og styre komplekse byggesager, der i princippet kan trække ud i årevis.

Vigtigt at få det sagt

Dertil kommer det manglende mandat. Menighedsrådet har ikke mandat til at fyre en præst. Men det forhold forhindrer, som DRs dækning viser, ikke nødvendigvis menighedsrådets medlemmer i at blande sig i præstens embedsførelse. Der kan eksempelvis opstå gnidninger mellem en missionsk menighedsrådsformand og en kvindelig præst, hvilket netop var tilfældet på Bornholm for et par år siden, hvor en kvindelig præst valgte at søge nye græsgange. Her er man ude i en arbejdsretlig gråzone. Menighedsrådsmedlemmer er godt nok demokratisk valgt, men de er ikke ansat. Menighedsrådsmedlemmer vælges for fire år ad gangen. Opstår der en personkonflikt mellem et medlem af menighedsrådet og en ansat, som må siges at være uløselig, er det medlemmet selv, der skal gå af. Johannes Gregers Jensen har hørt om situationer, hvor et menighedsrådsmedlem har nægtet at trække sig i forbindelse med en sag, som var gået i hårdknude.

– Jeg har hørt om steder, hvor folk nægter at trække sig, selv om problemerne bliver italesat fra flere forskellige instanser. Og der har vi altså ikke et greb, hvor vi kan gå ind og fyre et menighedsrådsmedlem, siger Johannes Gregers Jensen.

Den bedste måde at forhindre personsager i at udvikle sig er ifølge provsten kommunikation.

– Min erfaring er, at det er en god idé at få snakket om de her ting. At dem, der kommer i klemme, får det sagt, og at man får det vendt, også i en større sammenhæng. Så tror jeg, at man i langt de fleste tilfælde kan få skilt parterne ad.

 

Kirken på Bornholm og Christiansø

Der er 19 menighedsråd på Bornholm plus et på Christiansø. Der er 21 sogne plus et på Christiansø – og 22 kirker plus Christiansø Kirke.

Endelig er der 18 præsteembeder på Bornholm plus et provsteembede.

Et kolossalt ulønnet arbejde

Ifølge provst Johannes Gregers Jensen er der en bestemt funktion i menighedsrådet, som trænger til en redefinering. For der er både fordele og ulemper ved at være menighedsrådets stemme over for de ansatte i kirken.

– Tidligere kunne alle i menighedsrådet føle sig kaldet til at instruere for eksempel graveren på kirkegården. Og derfor besluttede man for en del år siden, at der kun skulle være én person i menighedsrådet, der havde den kompetence, og det er kontaktpersonen, siger provsten på Bornholm.

Kontaktpersonen agerer som arbejdsgiver for kirkens ansatte – organist, kirketjener, kirkesanger og graver – på menighedsrådets vegne, og er i dag den eneste, der kan instruere graveren i, hvordan hækken skal klippes, eller hvilke arbejdstider der er gældende for de ansatte i kirken.

Kontaktpersonen er også det medlem i menighedsrådet, man henvender sig til, hvis man har problemer med det psykiske arbejdsmiljø. I langt de fleste sager bliver problemerne løst uden de store sværdslag, men personsager kan i sjældne tilfælde blive belastende for en kontaktperson, som kan ende med at lægge mange frivillige timer i en sag, der på de fleste større arbejdspladser løses af specialister i HR-afdelingen.

Gennemførelse af mus-samtaler, lønforhandlinger og apv-undersøgelser hører også med til kontaktpersonens opgaver. Kontaktpersonen kan trække på hjælp fra Menighedsrådsforeningen og stiftet, hvis behovet opstår, men der er ikke desto mindre tale om en administrativ funktion på et lovreguleret område.

Vi skal finde en bred løsning

Ofte kommer det bag på nyvalgte medlemmer, hvor meget tid der går med at administrere.

– Kontaktpersonens opgave er vokset helt enormt. Når jeg som provst har oplevet menighedsrådsmedlemmer som er kørt trætte, og som er blevet overrasket over, hvor meget arbejde der egentlig er, så er det den rolle, primært. Så længe alt kører, som det skal, så er det en fornøjelse at være kontaktperson. Men i det øjeblik, at der er en, der bliver sygemeldt eller går på barsel, eller en medarbejder, der mistrives, så får man et kolossalt arbejde som kontaktperson. Og sammen med arbejdet følger der et ansvar, som kan blive meget personligt, siger Johannes Gregers Jensen.

Derfor mener Johannes Gregers Jensen, at man skal kigge efter løsninger, der kan lette menighedsrådenes og især kontaktpersonernes arbejdsbyrde.

Dermed ligger han på linje med kirkeminister Ane Halsboe Jørgensen (S), der efter DRs afsløringer har udtalt, at der skal findes en løsning på udfordringerne i de danske menighedsråd.

Her mener provsten på Bornholm, at det er vigtigt at finde en bred løsning, der involverer alle parter og gerne en løsning, der aflaster menighedsrådene i forhold til svære administrative opgaver som eksempelvis sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø.

– Jeg har hørt nogen foreslå, at man kunne gå sammen om at ansætte en daglig leder, som kunne tage de her sager, og som havde kompetencerne, og som var uddannet til det. På den måde vil man kunne aflaste menighedsrådene en del, uden at de mister indflydelse, siger Johannes Gregers Jensen.

Tre-fire timer om ugen

Svend Aage Kristoffersen, der er kasserer og regnskabsfører i menighedsrådet i Vestermarie, har oplevet arbejdsbyrden vokse i de to perioder, han har haft posten som kontaktperson. Her skulle der udarbejdes rapporter om psykisk og fysisk arbejdsmiljø, gennemføres mus-samtaler efter et standardiseret skema, man skulle have indsigt i arbejdsmiljøregler, for eksempel om hvor længe en graver må ligge på knæ, og dertil kom arbejdet med at finde vikarer og afløsere, når de ansatte havde fri eller ferie – det endte sammenlagt med at blive for omfattende for et frivilligt menighedsrådsmedlem, der i forvejen bestred to vigtige poster i menighedsrådet i Vestermarie.

– Det var blandt andet derfor, jeg stoppede. I de perioder, hvor vi lavede apv (arbejdspladsvurdering, red.) og mus-samtaler, brugte man hurtigt tre-fire timer om ugen, siger Svend Aage Kristoffersen.

Han er derfor klar fortaler for en fælles funktion, der kan assistere kontaktpersonen, især i forbindelse med ansættelser.

– Der skal stå nogle helt bestemte ting i et ansættelsesbrev, og der ville det være fint, hvis provstiet havde en funktion, som kunne være behjælpelig med det, siger han.