Kæmper med om sejren: Kaldes for 'guddommeligt'

Kæmper med om sejren: Kaldes for 'guddommeligt'
Magnus Klein Kofoed og Bornholm Vinegar Company har tidligere vundet Produtprisen, der uddeles af Coop. Foto: Coop
KULTUR | 22. APR • 15:30
Emil Hansen
Journalist
KULTUR | 22. APR • 15:30

Bornholm er flot repræsenteret i en konkurrence, der hylder dansk mad.

Kadeau er nomineret til årets restaurant i Gastro Awards 2026, men den bærer ikke den bornholmske fane alene.

Bornholm Vinegar Company er således også blevet nomineret i kategorien "Årets producent".

Her er de oppe imod Friis-Holm Chokolade, der, som navnet måske antyder, laver chokolade, og Contempehrary, som laver naturligere smagsboostere.

Der bliver taget store ord i brug fra Gastros side, når de skal beskrive Bornholm Vinegar Company.

– I Frankrig blev Magnus Klein Kofoed inspireret til at hælde vinrester på fad for senere at tappe eddiken til madlavning. Nu producerer han og hans team blandt andet eddiker med frugt, blomster og tang, der alle beviser, hvor guddommeligt en lille bid af Bornholm kan smage.

Magnus Klein Kofoed var også med til at starte Kadeau, og er fortsat en del af restauranten, så hvis alt går op i en højere enhed, har han mulighed for at hive to priser med hjem.

Prisen uddeles 26. maj.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT