Jagten efter spisesvampe i det ukendte Almindingen

Der er mange svampe i skoven, så kom ud at pluk!

Normalt plejer september at være en god svampemåned. Men i år var skovbunden tør efter den varme sommer, så der var næsten ingen svampe. De elsker vand og på samme tid varme. Med oktober måned skulle der være mange svampe i skoven. Man skal bare finde steder hvor der sjældent kommer andre mennesker. Derfor er denne tur efter spisesvampe i Almindingen god, da der i dette område af skoven sjældent er mange mennesker. Husk en kurv til de indsamlede spisesvampe.

Hvor: Parkeringspladsen ved Baste Mose i Almindingen, Landevejen fra Rønne mod Svaneke. – Svaneke. Den foreslåede vandretur er på i alt 7 km og fører ind gennem både kendte og ukendte områder. Turen har ingen rigtige højdepunkter. Kun den sjældne Enebær skov i begyndelsen af turen og Baste Mose i slutningen. Svampeturen er ikke afmærket.

Honningsvampe vokser ved roden af træer. Den kan spises.

Fakta om svampe

Der er fundet 10.000 forskellige svampe i Danmark, de fleste er små, men 3000 af dem kan bestemmes af dygtige svampekendere. Af dem er 500 svampe med hat og stok og deraf regnes kun 100 for at være spisesvampe. Det burde derfor være en let omgave at finde spisesvampe, men så let er det ikke, der er ligeså mange giftige svampe, og man må aldrig spise en svamp, man ikke kender. Heldigvis er der mange svampebøger til bestemmelse, man kan også deltage i offentlige ture med kyndige.

Groft sagt inddeles svampene i to grupper. Rørhatte med huller på undersiden af hatten og lamelsvampene med tydelige ribber på hattens underside. Af rørhatte er der kun to giftige, den sjældne satans rørhat og galde rørhat med net på stokken. Alle andre rørhatte kan spises. Af lamel svampene burde man kende champignoner, parasolhatte, honningsvampe samt de gule kantareller. Mange andre kan også være gode spisesvampe, forskellige mælkehatte, som udskiller mælkesaft ved berøring og nogle arter skørhatte. De sidste krummer ved berøring. På denne vandretur kan der findes blomkålssvampe, kantareller og flere forskellige rørhatte. Lad de andre og alle giftige fluesvampe være.

De gule kantareller må derfor være kejseren af spisesvampene.

Vandreturen

Fra parkeringspladsen krydser man landevejen og følger skovvejen opad, indtil en mindre sti fører mod højre og udmunder ved i en større skovvej. På dens modsatte side findes Enebærskoven, et område af Almindingen der aldrig blev plantet, vistnok ved en fejl. Området er indhegnet og afgræsses med får og geder. Det er en rest af øens gamle lyngarealer med enebær-, aspe- og birketræer. De store sten er kommet hertil under istiden, mellem dem kan der findes smukke vokshatte. En svamp der kun vokser på urørt jord.

Herfra følger man skovvejen mod højre, der udmunder ved landevejen. På den modsatte side findes en ikke afmærket sti gennem en ukendt del af Almindingen.

Spiselig rørhat kaldes også Karl Johan. Kongen af gode spisesvampe.

Åsens gamle fyrretræer

Det er en spændende skov af fyrretræer, der er plantet omkring 1910. Da de høje træer vokser spredt, er der plads til yngre træer som birke, bøg og rønnebær. Samt rester af blåbær, lyng, den sjældne ulvefod og om efteråret mange svampe.

Under de gamle fyrretræer kan der findes store gule blomkålssvampe. Som ældre bliver de brunlige, men ligner stadig et blomkålshoved. Det er en god spisesvamp. Kan steges eller stuves, da de er store, kan en svamp være et måltid til to personer.

Der vokser også mange rørhatte, birke rørhat og brunstokket rørhat. Samt den store spiselige rørhat med kælenavnet Karl Johan. Den brune hat kan ligne en krydder.

Stor parasolhat vokser på åbne marker med græs.

Flere spændende svampe

Den spændende lille skovsti ender på en større skovvej. Den kaldes for ”Fembrovej”. Måske er navnet underligt, men skyldes de mange drængrøfter med broer, man måtte lave i det våde område, da skoven skulle plantes. Derfra går man mod venstre, indtil man kort efter kan følge en mindre skovsti sydpå gennem ældre birke og egeskove. Her vokser der ofte mange gule kantareller. Stien ender ved Stenløse vej, som følges mod højre.

Ukendte stier gennem Almindingen.

Lindesbjergshus

På venstre side af skovvej er der en stor åben mark. Ofte kan man se rådyr og dådyr på marken, for nogle måneder siden var der en flok på 30 dådyr på marken. På den åbne mark kan der vokse stor parasolhat, en god spisesvamp. Stokken kasseres, mens hatten kan steges som en stor bøf på en pande med smør og flæsketerninger. Stien ender ude på den asfalterede Chr.X vej, der følges til venstre til den hvide skovfogedbolig kaldt Lindesbjergs hus.

Chr. X vej fortsætter gennem bisonskoven. Vores rute skal følge Rømersvej til højre. Et øjeblik efter går man mod højre til lokaliteten Lindesbjerg. Det såkaldte bjerg var engang en høj bakke skabt af grus fra istiden. Den er i dag udgravet, og der er skabt et stort fritidsområde med shelters og bålplads med gratis brænde. Derfra kan man følge stien mod Baste Mose.

Broen over Baste Mose. Læg mærke til skiltet. Højlyngsstien. Herfra fører stien gennem bisonskoven.

Baste Mose er smuk natur

Mosen er en god lokalitet for planter og fugle. Det sjove stednavn skyldes områdets lindetræer, barken blev i ældre dage brugt til reb af bast.

Stien fører langs mosen til en lang bro af træ fører tværs over mosen til den anden side. Her yngler grågæs og traner, og der vokser mange hvide nøkkeroser. Om sommeren er der mange insekter, derfor kan man i august og september se mange svaler, der overnatter i sivene. Efter broen passeres det handicapvenlige fugletårn med en flot udsigt over mosen. To sekunder efter er man tilbage, forhåbentlig med kurven fyldt med svampe.

Hvis kurven er tom, har andre været på samme tur der inden, men prøv lykken en anden dag. Med plukning af svampe gælder to ting: Vær heldig og den første.

God tur.

Enebærskoven er et område af skoven, man glemte, da Almindingen blev skabt.

Den sidste hilsen

Denne artikel om svampe er tilegnet min afdøde gode ven, forhenværende Amtsskole Konsulent Finn Bræstrup Karlsen. Han havde mange interesser, disse fem var de vigtigste i hans liv: Hans hustru Jytte, familien, metodistkirken, plukning af svampe og spisning af dem med et glas rødvin - eller to. Ære være hans minde.

Rømersvej fører fra Lindesbjerg mod Ekkodalen, men en sidevej til højre fører op mod Bastemosen og gangbroen.

Svampe i Polen

Om efteråret kan man hver aften i Polen se mennesker med store kurve tage toget fra de store byer. Derfra kører de mod øde skove, står af toget og går ind i skoven og sover. Ved daggry vågner de og begynder at plukke kantareller og andre svampe. Når kurven er fuld tager de toget tilbage og sælger svampene på markedet, eller den lokale grossist der mangedobler prisen. Det gælder om at være den første i skoven.