Her er det: Årets Hus i Rønne

Rønne Byforening droppede en afstemning om Årets Hus, fordi Vimmelskaftet 24 simpelthen var selvskrevet til hæderen.

At det her i livet er vigtigt at opretholde facaden ved vel enhver, men de færreste gør det så godt og grundigt som Lennie og Kurt Sjøholm i Vimmelskaftet 24 i Rønne.

Det honorerede Rønne Byforening fredag formiddag, da formand Tom Jensen overrakte ægteparret en fin plakette, som nu vil komme til at pryde bindingsværkshuset, som ifølge Kurt Sjøholm skulle stamme helt tilbage fra 1780.

Formanden forklarede ved overrækkelsen, at i år havde der ikke været tvivl om, hvem der skulle vinde titlen for årets hus, hvorfor der heller ikke var blevet iværksat en afstemning mellem flere kandidater.

Huset købte ægteparret i 2006, fortæller Kurt Sjøholm.

– Derefter brugte vi tre år på at renovere det totalt indvendigt, siger han.

– Vi havde taget af, rev alt ned, gravede ud, lagde nye gulve og så videre. Men vi beholdt sjælen i huset med gamle døre, skæve lofter og så videre.

I 2009 flyttede parret så omsider ind.

– Det eneste, vi manglede, var facaderenoveringen, som vi vidste ville komme til at koste rigtig mange penge. Men nu har vi så fået det gjort. Har fået revet hele facaden ud og har blandt andet fået sat helt nyt bindingsværk i noget af den, mens andet kunne nøjes med at blive renoveret. Det er noget Byg Grønt har kunnet afgøre.

Det er nemlig Byg Grønt, der har forestået renoveringen, som har taget et halvt års tid.

Huset rummer cirka 180 kvadratmeter – som tidligere har været opdelt i fire selvstændige lejligheder – og det gemmer dertil på en overraskende stor have inde bagved taget i betragtning, at det befinder sig i den gamle bydel med de toppede brostensgader.

Lennie og Kurt Sjøholm foran deres flot renoverede hus. Foto: Torben Østergaard Møller

Hul til plaketten

Hvordan var det at få at vide, at I skulle modtage den her pris?

– Det blev vi rigtig glade for! Vi sætter rigtig meget pris på, at vi får den, siger Kurt Sjøholm.

– Vi kan i det hele taget godt lide det område i byen, vi har her, så derfor syntes vi også, det var værd at bekoste de mange penge på facaden.

Nu skal I så til at lave hul i den et eller andet sted for at anbringe plaketten, hvordan føles det?

– Haha ja, dét lader jeg Patrick fra Byg Grønt om, ler Kurt Sjøholm.

– Han har en rigtig god murer, som sammen med en tømrer har stået for alt det her, så det lader jeg dem om. Vi skal bare lige finde et sted, hvor den vil passe godt.

Også Suzanne Ringsted, sekretær i byforeningens bestyrelse, er mødt op til overrækkelsen, og hun forklarer, hvorfor afstemningen blev aflyst i år.

– Man skal jo ikke bare lave en afstemning for sjov, siger hun.

– Den skal give mening. Vi har været ude at kigge på andre huse også, men den her renovering har været så stor, at vi ikke var i tvivl i foreningen.

I 2009 modtog ægteparret et diplom fra byforeningen for den indvendige renovering.

Ægteparret har i deres entre dette gamle billede af huset hængende. Foto: Torben Østergaard Møller

Projektleder: Det er en tillidserklæring

Patrick Landin fra Byg Grønt har stået for facaderenoveringen af Vimmelskaftet 24.

Patrick Landin er uddannet tømrer og bygningskonstruktør og arbejder som projektleder i Byg Grønt, hvor han har været i cirka fire år.

– Jeg har brugt Kurt Sjøholm og Knudsker El meget i de år til de forskellige projekter, jeg har været involveret i, siger han.

Han refererer her til, at vel ejes Knudsker El i dag af Peter Lund Olsen og Anders Mahler, men det var var Kurt, der i 1979 startede forretningen, som han også stadig er tilknyttet.

– Sidste forår spurgte Kurt så, om det kunne være noget for os at stå for renoveringen af hans facade, og det tager man da lidt som en tillidserklæring – altså, at man får lov til at rode med sådan en gammel dame, som det her hus er, siger Patrick Landin.

Hvordan har arbejdet med huset så været?

– Det har været specielt og udfordrende. Sådan er det ved enhver renovering. Når man piller noget ud af sådan et hus, så sker der ting og sager, og det hele kan udvikle sig overraskende.

Noget uventet

Lærer man noget hver gang?

– Ja, det gør man. Efterhånden lærer man, at når man i forbindelse med en renovering piller noget ned, så dukker der gerne et eller andet uventet op. Men her havde Kurt jo tidligere været i gang på indersiden, så der var mange ting, han allerede havde taget hånd om eller havde kendskab til, og derfor har vi heller ikke mødt så store overraskelser, som det ellers kan være tilfældet.

Det må da også betyde noget for dig, at prisen lander her?

– Ja, det synes jeg. Jeg er rigtig stolt af de gutter, der har gået på projektet, og det har været et spændende projekt at være med til – det er ikke hver dag, vi får lov til sådan noget. Og det har også været rigtig rart at bygge for en kunde, som gerne ville gøre tingene ordentligt, og som ikke er gået efter det bedste og det billigste, men faktisk det bedste, siger projektlederen.

– Det har været rigtig rart at opleve det.

Byforeningen: Derfor vinder Vimmelskaftet 24

Rønne Byforening har i år valgt at præmiere Vimmelskaftet 24 som Årets Hus og forklarer her hvorfor:

Rønne Byforening har hovedfokus på at påvirke kvaliteten i bevarelsen og udviklingen af byens rum og bygninger til glæde for borgerne. Derfor har vi i en årrække kåret Årets Hus, Plads eller Bygningsrenovering, der på den ene eller anden måde gør sig berettiget til dette. Byforeningens bestyrelse valgte sidste år at gennemføre en konkurrence for at skabe opmærksomhed om sit arbejde og forhåbentlig inddrage flere medlemmer med samme ønske.

I år er bestyrelsen ikke i tvivl om, hvilket hus i Rønne der skal præmieres, da ejendommen er blevet restaureret i en sådan grad, at det ikke giver plads til andre kandidater: Ejendommen på Vimmelskaftet 24.

Den har det seneste år været igennem en meget stor facaderenovering, hvor især bindingsværket har fået stor opmærksomhed.

Ejendommen er oprindeligt en fritliggende gård – opført i Bornholmsk byggeskik – og det anslås, at den er fra slutningen af 1700-tallet. I dag er størstedelen af bygningerne anvendt som beboelse, men oprindeligt gjaldt det formodentlig kun hovedbygningen mod Vimmelskaftet. Senere er "hjørnebygningen" med den vredne tagkonstruktion mellem hovedhuset og staldbygningen blevet tilført. Staldbygningen mod hedningestræde er i nyere tid endvidere inddraget til beboelse.

Bygningerne er opført i traditionel bornholmsk bindingsværk, hvor man netop kan se den for Bornholm så karakteristiske undladelse af skråbånd og fodrem. Den bornholmske byggeskik var meget nøjsom, da træ var en meget stor mangelvare i 1700-tallet, hvorfor man undlod at bruge det træ, som kunne undværes.

Dog er der specielt en ting, som skiller sig ud ved ejendommen: Brugen af såkaldte "konsolknægte". Disse ses kun på facaden på hovedhuset mod Vimmelskaftet, hvor deres funktion – ud over at være en del af den bærende konstruktion – også var gjort til genstand for udsmykning. I den bornholmske byggeskik ses disse knægte normalt ikke placeret på alle facadernes stolper.

I ejendommens gavl finder man en såkaldt mastelem, som ses i flere gavle i Rønne. Disse lemme blev primært brugt til nemt at kunne få eksempelvis en bådsmast eller andre fiskeredskaber op på loftrummet i vinterperioden.

Blotlagt

De nuværende ejere, Kurt og Lennie Sjøholm, købte ejendommen i 2006. Kort herefter gennemgik den en stor indvendig renovering, hvor blandt andet bindingsværkets bagside blev blotlagt. Her konstaterede man desværre, at levetiden på bindingsværket, især på facaden mod Hedningestræde, var ved at være opbrugt.

En større facaderenovering stod for døren: Hele facaden mod Hedningestræde har således været udtaget og tagkonstruktionen midlertidigt understøttet af "soldater". Meget bindingsværk er blevet erstattet af nyt, og alle tavl er blevet genopmurede med håndstrøgne brændte sten. Alt udført efter traditionelle metoder.

På facaden mod Vimmelskaftet er der på bindingsværket i stedet udført mange nænsomme reparationer. Ligeledes har alle konsolknægte været demonterede og gennemgået en renovering, således at de i dag fremstår pæne og skarpe. Man har fjernet alle rester af gammel og skadelig plasticmaling på tavl og bindingsværk, og i dag er alt bindingsværk malerbehandlet med lindoliemaling.

Alt arbejdet under hele renoveringen er sket i tæt og hyppig dialog med kommunens bevaringsafdeling, og ejerne har gjort meget for at få ført mindre heldige detaljer tilbage til oprindelig stil, således at bygningen nu svarer til, hvad man kan se på gamle fotos og optegninger.

Rønne Byforening finder den omfattende renovering meget beundringsværdig og ved, hvor stort et stykke arbejde dette har været for husejeren, både ansøgnings- og koordineringsmæssigt og selvfølgelig økonomisk. Arbejdet er udført med så stor respekt for den gamle byggeskik, at Rønne Byforening ikke kan andet en et præmierede dette hus som Årets Hus i 2024.

Tom Jensen viser, at plaketten eventuelt kan monteres her ved siden af indgangsdøren. Foto: Torben Østergaard Møller