'Helvedshullet' og slangetræet i Torpe Bakker

Den uskønne overskrift fremgår på ingen måde af noget stednavn. ”Helvedshullet” blev stedet kaldt, hvorfra man i middelalderen kunne få frådsten (kildekalk) til Ruts Kirke - øens eneste kirke, der delvis er bygget af frådsten. Ifølge National Museets bog om gamle kirker på Bornholm fik man frådstenen fra ”Helvedshullet” i den venstre del af Torpe Bakker. Et navn der måske skyldes at kalkbruddet var farligt. I vore dage er der en smuk lille skovmose, et såkaldt ekstremrigkær, med en sjælden flora i forhold til størrelsen. I Sverige kaldes de ”kalkkær”, de findes især på Øland og Gotland. Årsagen til den spændende flora er jorden og søens store indhold af mineralerne calcium og magnesium (kalk).

Foruden den lille spændende skovmose i Torpe Bakker er der et underligt grantræ. For længe siden fik en gammel rødgran ødelagt toppen af lynnedslag. I stedet for kom der mange selvstændige stammer, der lignede slanger, og det blev træets navn. Det blev også kaldt ”Troldetræet”, men efter en stormskade i 2018 døde trolden og blev til et monster.

Skovmosen og monsteret er alene en søndagstur værd.

Hvor: Se kortet. Fra landevejen Rønne – Hasle fører Simlegårdsvej mod Klemensker. Herfra fører Fejlerevej mod venstre og nordpå til Torpe Bakker. Man ser monsteret mod højre ved skovens begyndelse, og kort efter kan man se skovstien, der fører frem til søen.

Torpe Bakker

Området Torpe Bakker er privatejet, men der er offentlig adgang til søen. Bakkerne er en del af Simlegårdslinjen, skabt af isens moræne under den sidste istid. Bakkerne består af grus og kalk. Senere var Torpe kun et bakket sted med græs og hedelyng. I det øvrige land betyder navnet én mindre landsby eller bebyggelse. På Bornholm er det navn for et fattigt sted med græssende kreaturer. I vore dage er der kun skov.

Der er plantet mange rødgraner, aske, elme og birketræer. I den lille blandingsskov yngler mange almindelige småfugle, sangdrossel, sjagger, stor flagspætte, ravn, ringdue og huldue. Samt skovsneppe, musvåge, spurvehøg og rød glente. Store havørne fra en nærliggende yngleplads ses ofte over Torpe Bakker på patrulje.

Monstertræet

I artiklen har jeg medbragt to billeder af træet. Dengang rødgranen lignede en stor trold, og det nye efter stormen. Monsteret har tykke lår og en stor krop. Det kan ligne en dinosaur uden hoved, eller et kæmpefirben, jeg kalder det monsteret.

Skovsøen

Hvor Torpevej møder Fejlerevej kan der parkeres. Herfra fører en skovsti på 200 meter frem til søen, hvor der er opsat en bænk. Ved den vokser der tørstetræ med sorte giftige bær og spiselige blåbær. Om sommeren ses majblomst, firblad og skovstjerne. Ved søens kanter vokser der mos, og ude på vandet er der udplantet lysviolette nøkkeroser. Ved søen findes også ræs og små pletter med hedelyng. Der vokser også kattehale, fredløs og mange andre planter på grund af de særlige mineraler.

Over søen svæver store guldsmede på jagt. Måske høres en ravn skrige, og mindre flokke af musvåger svæver over skoven og forsvinder mod syd. Kort efter kan man opleve en stor duehøg suse over vandet og forsvinde i skoven. Der ses ofte rådyr ved søen.

Der er i det hele taget en dejlig fredfyldt stemning, og man har den for sig selv. Der kommer sjældent mennesker i dette område af Bornholm.

Årets gang

For en halv snes år siden havde jeg i Bornholms Tidende en gang om måneden en beskrivelse af året gang ved skovsøen. Fra den samme bænk fotograferede jeg søen og beskrev naturen gennem et år.

Januar med sne kulde og is. Februar med de første syngende fugle og duften af forår. I marts var der grøde i luften, de første citronsommerfugle og sangdroslerne var kommet. I april kom der store tykke skrubtudser til søen og parrede sig.

Maj var der syngende sangfugle, løvtræerne fik grønne blade og alt var så dejligt. Juni var skærsommer, der blev afløst af højsommer i juli og fuglenes ynglepleje. Der er ikke tid til sang, når ungerne skal fodres. August var sensommer med mange slags svampe i skovbunden. Under granerne ses røde fluesvampe og birke-rørhatte under birketræer. Der var også kantareller og skørhatte i gule og røde farver. September var fugletrækkets måned. Skoven vrimlede af små fugle på træk sydpå. Birketræerne skifter farver, de grønne blade bliver gule. Løvtræernes farveskift er endnu heftigere i oktober, det gælder bare ikke asken, de falder grønne ned fra træet. Oktober er måneden for efterårets sneppefald. Næste morgen kan skoven myldre med skovsnepper, dagen efter er der ingen. Fuglene er fløjet videre.

November kan være en våd omgang, måneden er indgangen til vinteren, søen og skoven lugter af forfald. Man kan også sige den dufter, som skove gør i november, af nedbrydning og klargøring til en lang vinter.

Rådyrene skifter den tynde sommerpels og får en tykkere grå vinterdragt. Myrerne kryber ned i turen og lukker alle døre, undtagen to. Den ene åbning fører med undertryk den sure lugt fra tuen opad og væk. Den anden åbning får med overtryk den friske lugt ned til bunden af tuen, ligesom et klimaanlæg. Snegle med hus på ryggen kryber ind i huset og lukker døren med deres eget spyt. Bliver vinteren kold kryber sneglen længere ind og laver en ny dør. Da der er luft mellem dørene, må de have opfundet termo glas. Der er mange eksempler på naturens måde at klare vinteren på.

December er altid jul, hygge og klokkeklang. Hvis man hører klokkerne kime fra Ruts Kirke er den lavet af frådsten. Den kaldes også kildekalk og skabes af kalk ved en kilde med organiske rester. Derfor er kalkstenen porøs og kan ligne en klump koral.

Rigtig god tur.