Velbesøgt galleri åbner sæsonen

Velbesøgt galleri åbner sæsonen
Galleri Vang. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | KULTUR | Fredag 31. maj 2024 • 14:13
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Fredag 31. maj 2024 • 14:13

Et af Bornholms mest besøgte gallerier åbner sæsonen søndag den 2. juni.

Det er det smukt beliggende Galleri Vang, som kan bryste sig af cirka 8.000 besøgende på en sæson, der strækker sig fra uge 23 til og med uge 42 (efterårsferien).

Kunstnergruppen Bornholm åbner galleriet i det tidligere granitskæreri med fernisering søndag klokken 15.

Gruppen består af Niels Breum, Pia L. Bundgaard og Thomas Bugge. De præsenterer en samling malerier, hvor de tre hver især udtrykker deres unikke kunstneriske visioner.

Udstillingen kan ses til og med lørdag den 8. juni, inden der søndag er skiftedag i galleriet. Sådan går det slag i slag sommeren igennem til ud på efteråret med en ny udstilling hver uge. Det bliver med en række kendte navne fra tidligere sæsoner, men der er også blevet plads til nye kunstnere.



FÅ ABONNEMENT