Hård kritik af Knud Andersens forsøg på at stoppe museumsbyggeri

Hård kritik af Knud Andersens forsøg på at stoppe museumsbyggeri
Jeg ønsker at beskytte både kunstmuseet og udstillingen af Bornholms historie, forklarer tidligere amtsborgmester sit valg af at bede fondene bag museumsbyggeriet om at lade være at sende penge til det. Foto: Jacob Jepsen
TOPNYHED | ABONNENT | 15. MAJ 2023 • 05:30
Jakob Marschner
Journalist
TOPNYHED | ABONNENT
15. MAJ 2023 • 05:30

Tre fremtrædende figurer i Bornholms kulturliv går stærkt i rette med, at den tidligere amtsborgmester har henvendt sig til de donerende fonde og prøvet at få dem til at aflyse støtten til nybyggeriet på Bornholms Kunstmuseum. Knud Andersen forklarer, at han prøver at beskytte både kunstmuseet og Bornholms kulturhistorie.

"Lad venligst være med at sende nogen penge. Lad være med at støtte byggeriet på Bornholms Kunstmuseum".

Det er essensen af de henvendelser, som tidligere amtsborgmester Knud Andersen har rettet til de fonde og andre velgørere, der har givet tilsagn om at støtte nybyggeriet på Bornholms Kunstmuseum.

Museet vil blive fusioneret med Bornholms Museum til ét museum i Rø, der også vil få en sektion for lyskunst. Men planen gør kun skade – og ikke kun på Bornholms Kunstmuseums eksisterende bygning, men også på hele Bornholms kulturhistorie og muligheden for at formidle den, mener Knud Andersen.

Som den tidligere amtsborgmester midt i sidste uge oplyste i et debatindlæg i Bornholms Tidende, har den klare overbevisning fået Knud Andersen til at tage det usædvanlige skridt at forsøge at få fondene bag byggeriet til at trække deres støtte til byggeriet tilbage.


 

Tre kritiserer Knud A

Knud Andersens initiativ bliver mødt med dyb undren fra både kunstmuseets tidligere direktør Lars Kærulf Møller, Bornholms Museumsforenings formand Steen Colberg Jensen og Natur Bornholms direktør Kim Kock Hansen, der lørdag og i dagens avis alle har reageret skarpt på Knud Andersens henvendelser til fondene.

"At enkeltpersoner på Bornholm, blandt andre Knud Andersen synes, at byggeriet af det nye kulturhistoriske museum ved Helligdommen er for stort, for grimt, tegnet af forkerte arkitekter, forkert placeret eller noget helt tiende, er Bornholms Museumsfond uvedkommende. At den samme borger bag om ryggen på hele Bornholm, som privatperson, har henvendt sig til de fonde, der har givet tilsagn om tilskud til projektet for at få det stoppet er næsten ubegribeligt. Uden nogen som helst formel rolle i projektet", skriver Steen Colberg Jensen i et indlæg i dagens avis.

"Jeg er oprigtigt bekymret over Knud Andersens fremgangsmåde i denne sag. Alle har ret til at være imod og bruge de demokratiske spilleregler herfor. Men at kontakte fonde direkte og drive en personlig kampagne – det tjener absolut ikke øens bedste. Fondene er fuldstændigt afgørende for øens udvikling, og vi og andre gode initiativer har bestemt ikke brug for et ry som "de besværlige", der kan risikere, at fondene mister lysten til at investere i bornholmske projekter", skriver Kim Kock Hansen i dagens avis.

"Det der nu for alvor chokerer, er at Knud Andersen, åbenbart på vegne af en ny selvbestaltet forening, åbent skriver, at han har rettet henvendelse til de donerende fonde i håb om, at de skulle omgøre deres tilsagn. Så vidt vides da heldigvis uden resultat. Men bare det, at man henvender sig, viser en total mangel på forståelse for, hvor vidtrækkende en sådan praksis kunne betyde", skrev Lars Kærulf Møller i Bornholms Tidende lørdag.

"Tænk sig, hvis de generøse fonde, hvoraf de færreste har relationer til Bornholm, skulle tilsidesætte både deres egen kvalificerede bedømmelse af projektet, men også flertallet af bornholmernes ønsker, blot fordi en forhenværende amtsborgmester ønsker tiden sat i stå ved hans fratræden. Eller tænk sig, hvis vi alle sammen begyndte at skrive til fondene om, hvad vi mente ikke skulle støttes", fortsatte Lars Kærulf Møller.


 

"Fondene har et ansvar"

Knud Andersen bekræfter, at han har henvendt sig til alle de fonde, der står bag byggeriet af det udvidede museum i Tejn. Til Velux-Fonden som den drivende fond bag byggeriet og desuden de tre store bornholmske mæcener: Sparekassen Bornholms Fond, Bornholms Brands Fond og Brødrene Larsens Legat.

– Jeg har henvendt mig til alle, der medfinansierer projektet, ud fra en betragtning om, at de ikke er uden betydning, når de deler penge ud til højre og venstre. Når man gør det, er man med til at styre, hvad der sker i Danmark. Og efterhånden synes jeg, at det er svært at finde ét eneste godt argument for den tilbygning, der bliver gennemført på kunstmuseet, siger han til Bornholms Tidende.

Knud Andersen fastholder særskilt, at det var en fejl at overlade det til den amerikanske arkitekt James Carpenter at tegne en tilbygning. For dermed kom. der ingen arkitektkonkurrence.

– Velux-Fonden har givet en pris til arkitekten James Carpenter, der har tegnet tilbygningen. Så tænker Lars Kærulf Møller, at hvis Carpenter nu tegner tilbygningen, er Velux-Fonden nok med. Og ganske rigtigt, det var de også, siger han.

– Derfor kom der ikke en arkitektkonkurrence, og derfor ved vi nu ikke, om der kunne have været tegnet noget, der ville respektere en 100 år gammel fredning. Jeg henvender mig til fondene nu, fordi man ikke skal kunne sige bagefter, at man ikke var klar over det her.

– Når man ser tegningerne af tilbygningen, er det indlysende, at man ikke har haft den samme fintføling over for fredningen og tankerne bag den, som vi så det i arkitektkonkurrencen om det nuværende kunstmuseum, siger Knud Andersen.

– Min væsentligste drivkraft bag at henvende mig til fondene er dels at beskytte kunstmuseet. Jeg mener, at det er en af de smukkeste nye bygninger, der er opført, placeret i et følsomt naturområde, siger han.


 

Skidt for kulturhistorien

Et ønske om at beskytte Bornholms kulturhistoriske udstillinger er Knud Andersens anden bevæggrund for at bede fondene om at kalde deres tilsagn om støtte til byggeriet tilbage.

– Jeg ser også et stort problem for det kulturhistoriske museum. I dag har kunstmuseet omkring 34.000 besøgende om året, og Bornholms Museum har omkring 14.000. Hvis man lægger de to museer sammen, kan man ikke bare lægge Bornholms Museums besøgstal oveni kunstmuseets, siger han.

– Tidligere var kunstmuseet et vedhæng til det kulturhistoriske museum. Nu bliver det omvendt. Men 1858 og guldgubberne og russertiden er en del af den bornholmske folkesjæl. Det kan du ikke gøre til et vedhæng til et kunstmuseum, siger Knud Andersen.

Bornholms Museum har allerede fået plads ved siden af det nye rådhus på Snorrebakken i Knudsker. Her skal museet blandt andet opmagasinere genstande, der ikke bliver udstillet. Det er heller ikke ideelt, siger Knud Andersen.

– Det kulturhistoriske museum får også ulempe ved at have magasin og kontorer i Rønne og så have udstillingen i Rø. Det kan ikke give en hensigtsmæssig arbejdsrytme, siger han.

– Det rigtige at gøre vil være at udskrive en arkitektkonkurrence om et nyt kulturhistorisk museum i Rønne-området. Det vil være tæt på museets kontorer og med mulighed for at lave et fladt bygningsværk, der reelt understøtter at udstille og formidle kulturhistorien.

Museet er ikke mit

Samtidig afviser Knud Andersen, at hans initiativ giver risiko for, at fonde også mere generelt vil holde sig væk fra Bornholm. Ligesom han afviser Lars Kærulf Møllers ord om, at Knud Andersen betragter Bornholms Kunstmuseum som sit værk, og at han ønsker at beskytte sit eget monument.

– Jeg vil være fuldt og helt tilfreds, hvis fondenes støtte til dette byggeri falder bort. Jeg tror ikke, at det vil få fondenes støtte til andre projekter på Bornholm til også at falde bort. Jeg talte med Velux-Fonden den 3. april. De har alene forholdt sig til det her ene projekt, siger Knud Andersen.

– At tro at anden fondsstøtte til projekter på Bornholm også kan falde bort, hvis støtten til museumsbyggeriet gør det, er at undervurdere de vurderinger, som fondene lægger til grund, når de bevilger penge, siger han.

– Det er heller ikke korrekt, at jeg betragter kunstmuseet som mit. Jeg prøver at beskytte kunstmuseet, men det er jo noget fuldkommen andet, siger Knud Andersen.

– Kunstmuseet er ikke mit monument, for der stod et bredt flertal i amtsrådet bag at bygge kunstmuseet. Jeg er da stolt, hvis man tillægger mig en betydning for, at kunstmuseet blev opført. Men det er noget forfærdeligt sludder, at jeg skulle se det som mit monument.

– Det var et samarbejdende amtsråd, der vedtog kunstmuseet, og jeg føler ikke, at det er mit museum. Hvis museet endelig skal være et monument over noget, er det et monument over et samarbejdende amtsråd, siger Knud Andersen.

– Lars Kærulf Møllers reaktion går i højere grad på min person end på min påstand om, at museumsbyggeriet svækker den bornholmske kulturhistorie. Det tilbageviser han jo ikke. Han skyder bare på budbringeren, men jeg synes hellere, at han skulle bruge tid på at forholde sig til mine budskaber.

 

Jacob Trøst er uforstående over for Knud Andersen


Løbet er kørt, siger borgmesteren om den tidligere amtsborgmesters forsøg på at få fondene til at kalde tilsagn om støtte til byggeriet på kunstmuseet tilbage. Jeg kunne have forstået det for to år siden, men ikke i dag, siger Jacob Trøst.

Måske for to år siden, men ikke i dag. I dag kan man ikke bede fondene bag nybyggeriet på Bornholms Kunstmuseum om at omgøre deres beslutning om at støtte byggeriet med penge.

Det siger borgmester Jacob Trøst (K) om tidligere amtsborgmester Knud Andersens forsøg på netop det: At få fondene til at trække deres støtte.

– Jeg synes, at det er en lidt mærkelig fremgangsmåde, siger Jacob Trøst.

– Som jeg har forstået det, har nogle personer længe sat sig imod beslutningen om at bygge til på kunstmuseet, og gjort hvad de kunne for at forhindre det. Men beslutningen er truffet, og derfor er det på bagkant, når man prøver at stoppe byggeriet nu.

– Jeg har svært ved at forstå, at nogen har et behov for at rette henvendelse til fondene, og jeg har også svært ved at se, hvad formålet er. For løbet er kørt, siger Jacob Trøst.

– Jeg kunne have forstået det, hvis man havde henvendt sig til fondene for to år siden. Men jeg har svært ved at forstå, at man gør det i dag.

Også den tidligere kommunalbestyrelse stod bag museumsplanerne, og også derfor har Jacob Trøst svært ved at forstå Knud Andersens skridt.

– Når man lever i et demokrati, er det sådan, at når noget er besluttet, er det også sådan det bliver. Så vidt jeg ved, mener langt de fleste på Bornholm også, at byggeriet på kunstmuseet vil løfte det samlede museum, siger Jacob Trøst.