Frelsens Hær fejrede åbning

Frelsens Hær fejrede åbning
Steven Thomas, korpsleder fra Frelsens Hær i Valby, deltog i åbningsfesten i Rønne. Foto: Holger Larsen
KULTUR | Lørdag 12. oktober 2024 • 13:46
Holger Larsen
Journalist
KULTUR | Lørdag 12. oktober 2024 • 13:46

Den røde løber var lagt ud, og kunderne strømmede til, da Frelsens Hær lørdag formiddag åbnede trossamfundets nye genbrugsbutik i Østergade i Rønne.

Lørdag blev i det hele taget en stor festdag for Frelsens Hær, som efter mange år i Storegade er flyttet til hjørnet af Pingels Allé og Østergade. Her har man udover genbrugsbutikken blandt andet café og kirkesal.

Landsleder Jan Risan var mødt op for at klippe snoren til den nye genbrugsbutik, inden de nye lokaler lørdag eftermiddag bliver officielt indviet ved en åbningsfest. Her deltager blandt andet lovsangsbandet fra Valby Korps og en gruppe hornmusikanter, samt medlem af kommunalbestyrelsen Torben Kofod Ager.



Frelsens Hær holdt åbningsfest i den nye kirkesal. Foto: Holger Larsen



FÅ ABONNEMENT