Fortidens ruiner møder nutidens ofre på havnen

Kunsteren Martin Thaulow har valgt Nexø til sin seneste fotoudstilling, der åbner fredag, fordi han ser en forbindelse mellem Bornholms bombardement og det krigshærgerede Syrien.

Du kan ikke undgå at se ham. Manden på den otte meter høje plakat uden på den gamle, gule DLG-bygning på Nexø Havn. Han hedder Ibrahim, og med sin ene arm over hovedet viser han, hvordan hans tricepsmuskel stort set mangler. Revet væk i en eksplosion fra en af det syriske regimes berygtede tøndebomber, som blevet kastet ned, mens han sammen med sin bror opholdt sig på farens restaurant. Den halvt funktionsdygtige arm er ikke nær så slem, som minderne om at se sin bror brænde ihjel.

På den anden halvdel af plakaten er der et billede af et bladløst træ. Det er taget for 75 år siden og er ikke fra Syrien, men fra Nexø. Skudt efter russernes bomber helt eller delvist havde ødelagt 90 procent af købstaden.

Skønt billedet af manden er i farve, og det af træet er i sort-hvid, er det ikke kontrasten fotografen og kunstneren Martin Thaulow sigter efter. Det er tværtimod den samhørighed, han mener, krigens ofre deler på tværs af tid og rum – og generationer:

– Vi tænker ikke så meget over det, men vi er allesammen et produkt af fortiden, og den måde jeg binder det sammen på, er ved at tage helt aktuelle billeder, som jeg selv har taget i forbindelse med flygtningekrisen. De billeder sidestiller jeg med billeder af bombardementet af Nexø.

– Det er min måde at sidestille begivenhederne på og ruske lidt op i os og prøve at få folk til at tænke over, at det ikke er mere end 75 år siden, der skete noget tilsvarende lige her, som ligner det, nutidens flygtninge flygter fra, siger Martin Thaulow.

Foto: Martin Thaulow


Ser flygtningene i øjnene

Billedet af den syriske mand og det bornholmske træ er en del af udstillingen reimagine, som Martin Thaulow åbner for publikum fredag.

Hvorfor hedder udstillingen reimagine?

– Der ligger en dobbelttydighed i den titel, men den handler om at opfordre til at gentænke, hvordan vi ser på de her mennesker, som er kommet til Danmark som flygtning og i det hele taget "flygtninge" som koncept.

Gentænkningen skulle gerne ske i de besøgendes møde med udstillingens billeder af de syriske flygtninge. Det er portrætter Martin Thaulow har taget gennem seks år både i udlandet og hjemme i Danmark – heriblandt de 60 syriske flygtninge, der bor i Nexø.

– Det er mennesker, hvoraf mange har måttet krydse Middelhavet i båd for at flygte fra krigen i Syrien. Det er folk, du kan støde ind i nede i Netto, eller når du henter dine børn i skolen. Altså folk, der er blevet medborgere og en del af vores hverdag.

– Så det er min måde at sige på, at de ting, der sker ude i verden, de har uomtvisteligt også indflydelse på vores liv i Danmark, selv helt herude i Østersøen på en ø med 39.000 mennesker.

Og gentænkningen skulle gerne føre til, at de besøgende for en forståelse af, hvad det er, folk flygter fra.

– Så man forstår, at de ikke bare er kommet hertil for at nasse på vores system, men at de har fjernet sig fra noget, det ligner det, som ramte Bornholm for 75 år siden. Den store forskel er bare, at vi gennemgik kun to dages bombardement; i Syrien har der været ti år med bombardementer og borgerkrig.

Udstillingen har også et helt konkret budskab, hvor Martin Thaulow gerne vil oplyse om, at den flygtningekrise, som der blev talt meget om i Europa for fem-fire år siden, ikke er slut, bare fordi vi ikke taler så meget om den mere.

– Tværtimod er den opblussende. Alene i år fra 1. januar til 1. september er der registreret 1.312 mennesker, som er druknet på Middelhavet.

Foto: Martin Thaulow


Kunstens rolle

Hvad er det kunsten kan, som et debatindlæg, en artikel eller en dokumentar ikke kan?

– Kunsten kan jo åbne nogle døre og nogle kanaler. Vi mennesker er rigtig gode til at lægge låg på fra halsen og nedefter, fordi vi har så mange ting i hverdagen med os selv og alt muligt andet. Så vi har ligesom en tendens til, at lukke tingene ude. Her kan kunsten servere tingene på en anden måde, end de gængse medier kan; og kunstens greb kan trænge rundt om folks barrierer, så de forholder sig til materialet på en ny måde. Så kunsten kan røre os på en anden måde.

I sin kunst arbejder Martin Thaulow både med film og fotografi, men han har en bred kunstnerisk uddannelse, hvor han blandt andet har været i lære som kunstmaler. Han kan godt lide at finde nye materiealer at udtrykke sig med, men stilmæssigt er der et træk, der går igen: Han fotograferer altid mennesker i øjenhøjde.

– Hvis du ved lidt om fotografi, ved du, at hvis du tager billederne oppefra, tager du magten over folk, og hvis du skyder nedefra, giver du folk magt, men hvis du skyder det i øjenhøjde, så er vi på samme niveau. Så jeg skyder helt bevidst mine billeder i øjenhøjde for at vise, at vi er lige. For mig handler det om at sætte ansigt på mennesker, så de ikke reduceres til en problematiseret masse, man ikke forstår, hvem er. Altså at afmystificere tingene ved hele tiden at forstå, at det er mennesker, vi taler om.

Afmystificeringen skal også modvirke den tiltagende splittelse, vi ikke blot oplever i Danmark, men overalt i verden, og derfor sigter Martin Thaulow også efter, at nå så bredt ud med sin kunst som muligt. Ikke for at overbevise folk om, at de skal være 100 procent enige med ham, men for at gøre dem nysgerrige og ikke lade sig styre af fordomme og forudantagelser, som han mener præger manges holdninger, når det kommer til flygtninge:

– Der er ikke noget galt i, at mennesker uden krigsoplevelser, ikke ved hvad det vil sige at være flygtning, men derfor kan folk indimellem godt lige tager fem minutters pause for at sætte sig ind i, hvad folk flygter fra. Det er sult, død og ødelæggelser.

Martin Thaulow

43 år.

Opvokset i Virum og bor i dag i Nexø.

Han er gift med Rawan Abdullah, som er syrisk flygtning og nu læser til socialrådgiver.

Han har tre børn fra sit tidligere ægteskab og to bonusbørn.