Mit nye arbejde kræver min fulde opmærksomhed, skriver Ingrid Funch Jørgensen. Foto: Joan Øhrstrøm
Af: Ingrid Funch Jørgensen
Mit nye job forhindrer engagement.
Jeg står som nummer tre på stemmesedlen for Socialdemokratiet til kommunalvalget 2025 – men jeg stiller ikke op.
Tidsfristen for at trække sig fra listen blev overskredet, før jeg fik besked om, at jeg har fået et nyt job. Derfor vil mit navn fortsat fremgå, men jeg ønsker ikke at blive valgt ind.
Mit nye arbejde kræver min fulde opmærksomhed, og jeg har derfor valgt at koncentrere mig om den opgave frem for kommunalpolitik.
Jeg vil gerne sige tak for tilliden – både til jer, der tidligere har stemt på mig, og til alle, der har vist opbakning til mit engagement i Bornholm og det lokale fællesskab
Jeg ønsker alle kandidater og den kommende kommunalbestyrelse held og lykke med det vigtige arbejde for Bornholm – og jeg ser frem til fortsat at bidrage til udviklingen af øen gennem mit nye virke.