Drop sparekniven. Kom med en vision

Lad os begynde at snakke om fremtiden for Bornholms lokale biblioteker i stedet for at bruge kræfterne på at kæmpe mod lukninger og besparelser.

Nu har det – igen-igen – været oppe i den lokale valgkamp, at der kan hentes lidt småpenge ved at spare og lukke nogle af de lokale biblioteker.

Vi vil gerne foreslå, at vi i stedet begynder at udvikle og beskrive en vision for hele biblioteksvæsenet på Bornholm, herunder ikke mindst for de lokale filialer.

Vi forestiller os, at man, med udgangspunkt i den eksisterende biblioteksstrategi fra 2023, kan sætte tre overordnede pejlemærker for bibliotekerne, nemlig (1) dannelse, (2) til kamp mod ensomhed og for fællesskaber og (3) udvikling af anvendelse af lokale kraftcentre knyttet til de enkelte filialer.

Dannelse

Ingen tvivl om, at bibliotekerne har et stort ansvar og en vigtig opgave i at holde dannelsesfanen højt og derved bidrage til, at vi som mennesker forstår os som en del af store kulturelle, geografiske og naturmæssige systemer og sammenhænge.

Læsning er selvfølgelig en vigtig komponent, ligesom samtalesaloner, debatmøder med mere bidrager til, at vi udvikler vores horisont og forståelse af det at være menneske.

Også vores sammenhæng med naturen står vigtigere end nogensinde før, og et område som naturdannelse sætter fokus på, hvordan man kan skabe og understøtte en stærk forbindelse mellem menneske og natur.

Her giver de lokale biblioteker jo direkte adgang til lokale naturoplevelser og gode snakke om klima, miljø og miljøbevidsthed.

Til kamp mod ensomhed

Under debatten om tidligere forsøg på at lukke lokale biblioteker har det blandt andet været fremhævet, at især mindre mobile grupper (som for eksempel ældre) vil blive påvirkede, og man kan frygte at dette især vil medføre stigende ensomhed og desuden generelt gå ud over den psykiske og fysiske sundhed blandt i forvejen udsatte grupper i de berørte bornholmske lokalsamfund.

Lukninger af lokale filialer står i klar modsætning til et af biblioteksstrategiens delmål, nemlig at den skulle understøtte kommunens politik og aktiviteter inden for folkesundhedsområdet.

Den videnskabelige litteratur indenfor de sundhedsmæssige konsekvenser af manglende social sammenhængskraft er klar og entydig, og for eksempel ved man, at ensomhed udgør en sygdomsmæssig risiko, der er større end rygning og overvægt.

Så vil man gøre noget for at hjælpe de i forvejen udsatte grupper og modvirke den stigende sociale ulighed i sundhed på Bornholm, så er det en helt gal vej at gå at lukke lokale samværssteder, som de lokale biblioteker.

I stedet bør man udvikle sociale events, som styrker de sociale netværk og den sociale kapital. Samtalesaloner på biblioteket i Gudhjem, der har været afholdt med stor succes på udvalgte søndage, er et godt eksempel på det.

Og der findes mange andre rundt omkring på øen.

Lokale kraftcentre

Det tredje pejlemærke handler om, at der rundt om på øen er mange mennesker med fantastiske kompetencer og erfaringer. Og tænk hvis man kunne gøre lidt mere systematisk brug af dem?

Man kunne forestille sig, at nogle lokale biblioteker sætter fokus på sundhed, andre på miljø, natur og klima og helt andre på digitaliseringens fordele og udfordringer.

Fælles for alle de lokale kraftcentre skal de drives af principper om reel borgerinvolvering, så det er øens borgere, der sætter dagsordenen inden for det pågældende tema. Det er selvfølgelig helt afgørende, at et lokalt kraftcenter samarbejder tæt med Bornholms borgerforeninger (blandt andet gennem BBS), relevante civilsamfundsorganisationer og også BRK for dermed at udnytte de mange resurser og kompetencer, der eksisterer lokalt rundt omkring på Bornholm.

Det, der gør et kraftcenter til noget specielt, er imidlertid, at det drives af lokale borgere og dermed får de lokale behov, interesser og bekymring i frontlinjen – noget, der har været efterlyst af mange i forbindelse med udviklingen af bibliotekerne.

En borgerdrevet høring?

Vi har en spæd ide om at lave en borgerdrevet høring om visionen for de fremtidige lokale biblioteker på Bornholm.

Reel borgerinddragelse har flere potentielle gevinster for en kommune som Bornholm og for dennes udvikling. Dels kan borgerinddragelse bidrage til at udvikle nye og effektive løsninger, som harmonerer med borgernes aktuelle behov og resurser, og dels vil borgerinddragelse bidrage til at skabe lokalt ejerskab og sammenhængskraft. Det skal vi da udnytte inden for dette område.

På høringen kan vores tre pejlemærker her sættes til diskussion, ligesom der utvivlsomt vil forekomme mange andre ideer, der skal luftes og diskuteres.

Så i stedet for at fortsætte snakken om besparelser og nedlæggelser af lokale biblioteker (vi tale om småpenge), så lad os i stedet sammen udvikle et visionært bud på fremtidens biblioteksvæsen, som har rod i borgernes egne ideer, resurser og behov.

Hvis vi på denne måde demonstrerer, hvordan borgerinddragelse kan se ud i praksis, så vil vi med garanti kunne inspirere mange andre kommuner rundt om i landet, der også er optaget af denne problematik.