Fra badehotel til fodboldbanen: Derfor skifter hun karrierevej

Jesper Gynther

Journalist

Ajaja Kofoed-Nørgaard er klar til et nyt kapitel i sit arbejdsliv. Hun var senest hotelchef på Melsted Badehotel, men skal nu arbejde for DBU Bornholm. Hun har aldrig selv spillet fodbold, men det kan måske være en fordel, fortæller svanekeboen.

Det er et markant jobskifte, som Ajaja Kofoed-Nørgaard har foretaget.

I sommer stoppede hun efter fire år som hotelchef på Melsted Badehotel, hvor hun har sørget for, at gæsterne fik den bedst mulige ferieoplevelse. Nu har hun fundet nyt arbejde hos DBU Bornholm, hvor hun skal være rådgivnings- og kommunikationsmedarbejder med særligt fokus på at få flere børn til at dyrke fodbold.

Der er især to grunde, som har fået hende til at tage den beslutning, fortæller Ajaja Kofoed-Nørgaard, som allerede har fundet sig til rette på DBU-kontoret i Rønne Idrætshal, hvor forholdene er noget mere ydmyge end på det klassiske badehotel i Melsted.

– Det er et job, som passer bedre til mit familieliv. Vi har tre børn, og den mindste er halvandet år, så det passer bedre ind i en travl hverdag med små børn, siger den 45-årige bornholmer, som glæder sig til at få mere tid om sommeren med børnene og ægtemanden, Jannik, som hun bor sammen med i Svaneke.

– Jeg ville da i hvert fald lyve, hvis jeg ikke sagde, at det er noget jeg sætter pris på. Fordi det er jo altså dejligt at kunne holde fri om sommeren, særligt når vi bor på Bornholm.

Vil bidrage til lokalsamfundet

Den nok vigtigste grund er dog, at hun med jobbet hos DBU føler, at hun kan gøre noget godt for andre bornholmere.

– Jeg har savnet følelsen af at gå på arbejde og så gøre noget, hvor jeg kan bidrage positivt til noget i lokalsamfundet, siger hun ærligt.

Det ønske er kun blevet større, efter Ajaja Kofoed-Nørgaard sidste år blev mor for tredje gang. Under barslen rejste hun sammen med familien til Australien, New Zealand og Vietnam i fire måneder, og her blev det skåret meget ud i pap, hvad der er vigtigt for hende i livet.

– Dels er det vigtigt at have tid med sin familie, men det er også vigtigt, at man gør noget godt, der hvor man bor. Og det er jo også hans fodboldfremtid, som jeg måske er med til at præge, siger hun om sin lille efternøler, som måske selv en dag skal spille fodbold.

Aldrig spillet fodbold

Det er meget tilfældigt, at det lige er fodboldverdenen på Bornholm, som hun nu vil forsøge at gøre en forskel for. Hun har nemlig aldrig selv spillet fodbold i nogen klub, men kun prøvet at skyde til den lille runde bold i frikvartererne i folkeskolen.

Til gengæld er hun flasket op i foreningslivet. Hun er født og opvokset i Klemensker, hvor hun så sine forældre være meget aktive inden for sport og også brugte mange timer på at være frivillige i idrætsforeningerne i byen.

Selv brugte hun det meste af sin barndom i Klemensker Idrætshal, hvor hun for det meste dyrkede gymnastik. Som ung var hun frivillig gymnastikinstruktør i Klemensker, og det har hun også været, efter hun som voksen flyttede tilbage til Bornholm og bosatte sig i Svaneke.

– Jeg har selv set, hvor stor en rolle foreningslivet spiller i et lokalsamfund, og hvor meget det betyder for børn at have en sport. For mig blev det fodbold den her gang, men i virkeligheden handler det mere bare om at være med til at hjælpe dem, som ikke automatisk bliver meldt ind i en sportsklub. At hjælpe dem med at få det tilgængeligt, fordi det betyder så meget for børn at have det fællesskab, siger hun.

Selvom hun aldrig selv har spillet, har fodbold altid været nærværende i hendes liv. Hendes far var fodboldtræner, og hendes lillebror, Vitus, blev så dygtig til fodbold, at han kom på FC Bornholm og senere skiftede til FC København, hvor han fik flere kampe som professionel fodboldspiller.

– Så fodbold har altid været en stor del af mit liv, og min mand, som jo ellers går mest op i tennis, er også fodboldbegejstret. Lige nu er det jo min søn, hvor fodbold betyder alt for ham. Han er 11 år, og til næste år skal han til prøvetræning i Elite Bornholm. Det snakker han allerede om, siger hun.

Godt med øjne udefra

Fordi Ajaja Kofoed-Nørgaard aldrig har gået til fodbold, er det heller ikke hende, som skal rundt til klubberne og give trænerne fifs til, hvordan man kan få spillerne til at blive bedre til husmandsfinten eller til at trække en offside.

I stedet skal hun hjælpe klubberne med det organisatoriske arbejde. Her tror hun, at det kan være en fordel, at hun ikke har nogen forudindtagede holdninger til, hvordan tingene skal gøres.

– Det kan også være en fordel nogle gange at komme med nogle øjne udefra. Fodbold er jo en kæmpestor del af lokalsamfundene, men der er også meget historik, og "vi gør sådan, fordi sådan har vi altid gjort". Og der er det måske nogle gange meget sundt, at der kommer nogen og kigger på, hvordan vi gør tingene.

Hun har dog tænkt sig at deltage på nogle af DBU's trænerkurser for at få en idé om, hvordan de arbejder ude i klubberne, og hvordan dynamikken er mellem træner, klubleder og spillere.

Skal få flere piger til at spille fodbold

En af hendes primære opgaver bliver at arbejde med at udbrede fodbold for piger og generelt gøre fodbold for kvinder mere synligt. Der er i dag langt flere drenge end piger, der går til fodbold, og DBU Bornholm har som klart mål at få flere piger på fodboldbanen. Her er det oplagt at forsøge at ændre på nogle ting.

– Det er jo sådan nogle helt lavpraktiske greb, jeg skal hjælpe klubberne med. Og det er jo ikke, fordi klubberne bevidst forfordeler nogen, men jeg skal være med til at sætte fokus på, hvilke baner der bliver fordelt, hvor træner herrerne, hvor træner damerne, hvordan italesætter man fodbold over for drenge, der starter, hvordan italesætter man fodbold over for piger, der starter, siger hun og fortæller, at det også kan være en ting som omklædningsfaciliteter.

– Hvad skal der til, for at pigerne gider at klæde om? Det er jo en forudsætning for at gå til fodbold. Så der er jo mange ting, hvor jeg godt ville kunne gå ud og rådgive dem i forhold til, hvordan det i hvert fald ville være nemmere at få piger til at gå til fodbold.

Hvad kunne have fået dig selv til at starte fodbold, da du var barn?

– Jeg tror, det er faktisk det samme, som gør sig gældende nu, når man spørger piger. Det er det sociale i høj grad. Hvis der er nogle rollemodeller fra årgangen over, som spiller fodbold, så ser dem, der er yngre, at det er fedt, at der er et fællesskab, og at de har det sjovt. Det var der ikke rigtigt, da jeg var barn. Der var et par stykker, der gik til fodbold, men de fleste af os gik til gymnastik, badminton eller ridning. Der skal man ikke underkende, at det sociale er en ret stor del af at gå til en fritidsaktivitet. Så det er nok derfor, at jeg endte i en anden hal.

Overvejer at begynde selv

Ajaja Kofoed-Nørgaard skal også forsøge at få børn til at spille fodbold, som slet ikke har berøring med idrætsforeninger. Derfor skal hun stå i spidsen for skolesamarbejde og børnehavesamarbejde, så børnene kan få øjnene op for, at der findes fodboldklubber.

Hun skal også være med til at udpege nye DBU Børneklubber, som er et breddeprojekt, hvor klubber skal leve op til nogle krav for at blive certificeret.

Før hun blev hotelchef, arbejdede hun med projektledelse for blandt andet Foreningen Folkemødet og Distortion, og den erfaring bliver nyttig for lokalunionen de kommende år. Der er nemlig særligt et kæmpeprojekt, som lurer i horisonten.

– Der er blandt andet et stort projekt, der hedder Hele Danmarks Klubhus, som jo er fra store DBU. Der skal etableres idrætscentre i alle lokale unioner, også her på Bornholm. Men det er sådan med de lange briller på, siger hun.

Tror du egentlig, du får lyst til selv at starte til fodbold?

– Jeg har allerede tænkt det faktisk. Det kunne jeg godt tænke mig, for jeg synes egentlig, det er sjovt, når vi nogle gange i familien mødes og spiller fodbold. Og det er jo en god motion. Jeg skal ikke udelukke det, men som jeg startede med at sige, har vi tre børn og ikke nok timer i døgnet. Men på lang sigt kunne det godt være.