Stævne med indlagt hyldest

Stævne med indlagt hyldest
Der blev holdt rosenparade for de ryttere, som falder for grænsen for at ride pony. Eget foto
NOTITS | SPORT | 17. NOV • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | SPORT | 17. NOV • 13:00

Årets sidste distriktsstævne er blevet afviklet i Vestermarie Nylars Køre- Og Rideforening, og traditionen tro blev der holdt rosenparade, hvor man hylder de unge ryttere, som ved årets udgang falder for grænsen for at ride pony og overgår til hest.

I år blev der sagt tillykke til Mathilde Jensen, Mercedes Lundt, Lærke D Pelsen, Maja Hougaard, Thilde Rask og Camille Kjærsgaard Kofoed Schou, som alle fik et ord med på vejen af distriktsformand Ole Kofoed Dam, fortæller Cathrine Ingildsen, som er stævneansvarlig i foreningen.

Der var også finale i B's Fiskeværksteds Dressur Cup 2025, hvor rytterne samler point ved årets stævner, både ved at starte og ved at opnå en placering. Det endelige resultat forelå først efter sidste rytters ridt.

Hestenes finale blev vundet af Lisa Skov Sørensen med Søndergårds Hot 4 You, og ponyernes cup blev vundet af Miley Sørensen med Casanova.

FÅ ABONNEMENT