Så mange har brevstemt

Så mange har brevstemt
I starten af november kunne man blandt andet brevstemme i Valgbussen, som kørte Bornholm rundt. Foto: Sarah Thun Kristensen
NOTITS | POLITIK | 17. NOV • 16:00
NOTITS | POLITIK | 17. NOV • 16:00

Brevstemmerne er talt op, og tallet er ikke helt så højt som ved seneste valg, hvor der imidlertid også var flere stemmeberettigede borgere på Bornholm.

I fredag var det sidste chance for at smide sin brevstemme i postkassen hos Borgerservice. Her var der længe åbent på Landemærket i Rønne, hvor man har kunnet afgive sin stemme siden den 7. oktober.

Derudover har der været mulighed for at få dispensation til at stemme i eget hjem, ligesom valgbussen i starten af november kørte Bornholm rundt, for at give mulighed for at brevstemme.

Og der er altså 2.180 vælgere, der har valgt at benytte sig af mulighederne for en ustresset valgdag uden kø til stemmeboksen.

Tallet er ikke helt så højt, som det var ved sidste valg - her brevstemte nemlig 2.614 borgere.

Det oplyser Bornholms Regionskommune, som mandag formiddag har gennemgået og kontrolleret brevstemmerne.

Ved sidste kommunalvalg lå Bornholms stemmeprocent på 72,91 procent ud af de dengang 32.864 stemmeberettigede borgere.

Med til historien hører nemlig også, at der i år kun er 32.079 stemmeberettigede borgere i regionskommunen.

Kommunen opdaterer i løbet af dagen, aftenen og natten med valgresultater for kommunal- og regionsrådsvalget.

De personlige stemmetal bliver lagt ud på brk.dk, når der i løbet af valgnatten er foretaget en foreløbig optælling. De første tal er dog med forbehold for den fintælling, der foregår dagen efter valget.

Dagen efter bliver de endelige resultatet offentliggjort.

FÅ ABONNEMENT