En intim festival
Havde du forestillet dig, at festivalen ville udvikle sig på denne måde, da I startede i 2011?
– Nej, det havde jeg ikke. Jeg startede sammen med Jette Glavind Pedersen fra teaterforeningen. Vi havde begge lyst til at lave en festival, og så gik det virkelig stærkt. Vi kunne se, at det kunne noget. Folk, der kommer fra udlandet, er meget imponerede af den hyggelige stemning og naturen, som er unik. Selv om jeg siger, at det er et tilløbsstykke, er det stadigvæk intimt. Det er en intim festival, og det tror jeg er meget vigtigt, siger Niels-Peter Kløft.
– Vi tager herfra til Passage Festival i Helsingør, som er en af Nordeuropas største. Den har ikke det intime som her, men kan så noget andet. De kan for eksempel trække nogle kæmpe ting til, fordi de har en stor økonomi. Her er økonomien meget lille, og for mig er det nærmest en form for mantra, at der ikke tages entré. Det er den mest demokratiske form for teater, at alle kan komme og sætte sig, hvis de har lyst. Det, tror jeg, er et godt princip at have, slutter Niels-Peter Kløft.
Ni grupper og 26 forestillinger