Den raser på femte år, og utallige mennesker har allerede mistet livet.
Krigen er først og fremmest en politisk og militær konflikt, men religion spiller også en stor rolle, og i 2024 kaldte den russisk-ortodokse kirke invasionen en hellig krig, og venskabet mellem patriark Kirill og Putin er velkendt.
Flere russiske medier har beskrevet invasionen som en kamp mod ”onde” og ”sataniske” vestlige værdier.
Sten Hartung, præst i Rørvig, har et omfattende kendskab til russisk og den ortodokse kirke. Han kommer og holder et foredrag om de kirkehistoriske forudsætninger for krigen mellem Rusland og Ukraine, et tema der ikke har haft den store bevågenhed i den danske presse, men som har spillet en vigtig rolle.