Dyreart har det skidt i Danmark: Kan Bornholm være redningen?

Miljøstyrelsen har kig på Bornholm som muligt reservat for flodkrebs. Forskere fra DTU Aqua har lavet en kortlægning, som giver svar på, om det er en mulighed.

Den invasive signalkrebs har overhalet den naturligt forekommende flodkrebs som Danmarks mest udbredte krebseart. Flodkrebsen bliver sjældnere og er faktisk helt forsvundet fra nogle landsdele. Det afslører den første systematiske kortlægning af udbredelsen af krebs i Danmark. Derfor overvejer forskere, hvordan de kan sikre flodkrebsen, og de har blandt andet rettet blikket mod Bornholm.

For at sikre flodkrebsens eksistens kan det være nødvendigt med såkaldte safesites, en form for reservater, hvor den kan leve uden indblanding fra signalkrebsen. I forbindelse med den gennemførte kortlægning har forskere fra DTU Aqua for Miljøstyrelsen vurderet muligheden for at udpege Bornholm som safesite for flodkrebs.

– Vi har kigget på, hvor henne det giver mening at lave de her safesites, hvor der er nogle helt naturlige barrierer for signalkrebsen, så den ikke kan komme ind i vandsystemet. Derfor har vi lagt større vægt på øerne, fordi den ikke kan komme gennem saltvand, siger biolog Julian Henriksen i Miljøstyrelsen.

Ikke de bedste vandløb

Med afsæt i den tankegang har man fået lavet en undersøgelse af Bornholm sideløbende med den store kortlægning af de forskellige krebsearters udbredelse.

– I den rapport, som blev udført af Søren Berg hos DTU Aqua, konkluderer han, at der var flodkrebs til stede i et stort vandløb, hvor den egentlig trives rimelig godt, siger Julian Henriksen.

Desværre viste undersøgelsen også, at der var signalkrebs til stede i to mindre vandløb.

Ifølge Julian Henriksen er der kun en forklaring på, at der er signalkrebs i vandløb på Bornholm. Det er på grund af mennesker, der har sat dem ud. Det betyder, at Bornholm i første omgang ikke er aktuel som reservat for den pressede flodkrebs.

– Det var ikke de bedste vandløb, som signalkrebsen var i, vil jeg tilføje, så det kan være, at de bare uddør, fordi det bliver varmere, og vandløbene udtørrer i en længere periode. Det kan være, de forsvinder på den måde. Og så kan vi igen tale om muligheden for at gøre det til et safesite, siger Julian Henriksen.

De bliver faktisk flere

Hvis signalkrebsen ikke forsvinder af sig selv, er der desværre ikke meget at stille op, siger biologen hos Miljøstyrelsen. Bekæmpelse er således ikke vejen til et Bornholm, som er fuldstændig fri for signalkrebs, og som derfor er egnet som safesite.

– Der er simpelthen bare ikke nogen gylden løsning til at slippe af med signalkrebs på, hvis man kan sige det på den måde, medmindre man bruger kemiske midler, altså kemisk bekæmpelse, og det vil vi helst ikke ud i, siger Julian Henriksen.

I rapporten "Kortlægning af udbredelsen af krebs og krebsepest i danske ferske vande" fra DTU Aqua står der, at kemisk bekæmpelse med biocider og varig udtørring er de eneste tilgængelige metoder, hvormed man i praksis har opnået fuld udryddelse af bestande af invasive ferskvandskrebs. Biocider er en betegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere.

At fiske efter signalkrebsene og spise dem løser ikke problemet. Det viser et tidligere projekt fra Alling Å på Djursland, fortæller Julian Henriksen.

– Når man fisker dem, så bliver de der, og de bliver faktisk flere, for man fisker per automatik de store. Det er dem, der kan komme ind i fælderne, og dem, der kan spises. Men alle de små bliver ved med at være nede i vandløbet, siger han.

Og når de store krebs forsvinder, bliver der plads til flere små indvider.

– Der hvor de er nu, der vil de blive ved med at være, som det ser, så om man fisker dem op nu her og spiser dem, det kan være det samme, siger han.

Læs rapporten

Rapporten "Kortlægning af udbredelsen af krebs og krebsepest i danske ferske vande" er tilgængelig på DTU Aquas hjemmeside.

Find den her.

Spørge forskerne til råds

Når alt det er sagt, så er Bornholm ikke endegyldigt opgivet som reservat for flodkrebs. Der vil blive holdt øje med, hvordan tingene udvikler sig her på øen og andre steder i landet.

– Vi vil selvfølgelig evaluere hele situationen og forvaltningen i forhold til signalkrebs herinde hos os på baggrund af de to rapporter, vi har fået lavet, og så se, hvad vi kan gøre derfra, siger Julian Henriksen.

Men der er ikke noget, der peger på, at man vil sætte en bekæmpelse af signalkrebs i gang for at gøre Bornholm til et safesite.

– Vi vil selvfølgelig spørge forskerne og andre fagfolk til råds inde hos os og se, hvad der er muligt, men i skrivende stund tænker jeg ikke, at det er aktuelt, siger han.

Så det forudsætter, at naturen selv ordner problemet med lange, tørre perioder, så vandløbene kan udtørre.