'Broer' (m.) 'bror', der i bornholmsk aldrig optræder i enstavelsesform, hedder i best. form 'broerijn', i ejefald 'broers' (best. form 'broerens') og i flt. 'bröra' (best. form 'brörana'). I dag er udtale med -d- efter rigsmålet dog meget almindelig i flt. (altså 'brödra' el. 'brøddra').
Ordets grundbetydning er naturligvis “bror efter slægtskab”, men det har i traditionelt bornholmsk også en række afledte betydninger. I Bornholmsk Ordbog findes således tre andre betydninger. Man finder dels den snævrere betydning 'gildesbroder', en brug, der imidlertid allerede blev betragtet som forældet, da ordbogen blev redigeret i 1930’erne. Derudover findes ordet brugt som et venskabsudtryk mellem venner og naboer. Espersen anfører eksempler som ‘go dâ, mijn goa broer!’ og 'sætt dai ner, goa broer!' (hvilket minder om, når ungdommen i dag efter (afro-)amerikansk forbillede kan sige 'bro' til hinanden). Espersen henfører denne brug til Gudhjem, men den har sikkert været videre udbredt og er blot tidligt gået af mode i Espersens hjemby Rønne. Endelig kan ordet bruges om væsner eller ting af samme beskaffenhed, en brug der kan illustreres med eksemplet 'kajn du se dæjn grajna fâulijn dær – å dær hâ vi broer te’jn.'
'Søster' (f.) 'søster' hedder i best. form 'søstern', i ejefald 'søsters' (best. form 'søsterns') og i flt. 'søstra' (best. form 'søstrana').