Derfor deltog Mette Frederiksen i intim indvielse: 'Alting skal starte et sted'

Statsministeren, der oftest har besøgt Allinge og Rønne, kom på et sjældent visit østpå, da hun indviede det nye Kjøllergaard. Men hvordan er det lige gået til, at landets leder en lørdag aften dukker op på en gårdsplads og indvier et ufærdigt mødested for folk fra kreative brancher?

– Det kan virke lidt mærkeligt, at vores statsminister kommer til en gylletank i Østermarie for at binde en knude op på et stykke granit.

Ordene er Roald Bergmanns, manden, der sammen med hustruen Miriam i 2021 købte Kjøllergaard med ambitionen om at omdanne den til et kulturelt mekka, "hvor talenter på tværs af kreative brancher kan mødes og i sampil nå nye kreative højder gennem både udvidelse og fordybelse".

Teksten stammer fra Kjøllergaards hjemmeside, og selvejergårdens transformation blev udstillet torsdag og fredag med festivalen Østpaa, og lørdag gælder det den officielle indvielse.

Der ligger stadig guldkonfetti mellem stenene fra festlighederne, der opfyldte arrangørernes forhåbninger til hyggeniveauet og deltagerantallet.

Til Tidendes udsendtes overraskelse er Mette Frederiksen mødt op i embeds medfør som statsminister, ikke som privatperson. Det får jeg at vide af hendes presserådgiver, der kun er til stede, fordi det netop er en officiel begivenhed. Han spørger, om et interview har interesse, og det er man nødt til at sige ja til, og jeg vil da især gerne vide, hvorfor i alverden statsministeren, der senest viste sig ved Jonas Vingegaards side på Champs Élysées, dukker op et så ydmygt sted som denne gårdhave, ejernes store ambitioner til trods.

Inden statsministeren ankommer, byder Roald Bergmann alle andre velkommen. Han bidrager ikke til at løse mysteriet.

– Jeg hørte fra hendes stedsøn i morges, at hun ikke rigtig ved, hvad det her er for noget, fortæller Roald Bergman, samtidig med Søren Pind, der voksede op i nærheden, gør sin entré.

Den tidligere Venstre-minister hilser på værterne.

– Hvad er det for noget, det her? spørger han med et glimt i øjet ejeren, som lover Pind en rundtur senere.

Det er tiden imidlertid ikke til nu, for Mette Frederiksen er lige på trapperne.

Hun bliver hentet af ejerne, og på vejen til gårdspladsen passerer hun "Problem-bar'n" og Bal-laden på højre side og til venstre Kunstladen og Pølsefabrikken, en grill med vildsvinepølser på repertoiret, og som statsministerens mand Bo Tengberg er en af ophavsmændene bag.

Startskuddet

Fremme på gårdspladsen trykker hun hænder med mange af gæsterne.

– Hej, borgmester, siger hun til Jacob Trøst, der er tilbage på Kjøllergaard for anden gang på tre dage.

Roald Bergmann tager ordet og fortæller sine gæster om meningen med indvielsen.

– I stedet for at indvie noget færdigt, markerer vi et startskud, siger han og understreger, at grundtanken med Kjøllergaard er, at det skal være i konstant udvikling og aldrig skal kunne siges at være "færdigt".

– Det er dét, grundstenen er symbolet på. Det er her vi begynder, og så skal vi opbygge resten af gården derfra.

Mette Frederiksens opgave bliver at løsne en knude, der er bundet om den tre meter høje granitblok, som stammer fra Moseløkken Stenbrud – tror Roald Bergmann.

– Det er "blå Rønne", er det ikke? Oppe fra Moseløkken, siger gårdejeren.

– Nej, fra Klippeløkken i Rønne, siger en mand, der dog kan bekræfte granittypen.

Herefter får Mette Frederiksen ordet, og hun adresserer straks sin tilstedeværelse – måske har presserådgiveren hvisket hende mit spørgsmål i øret.

– Jeg blev lige stillet et spørgsmål: Du er altid ude til helt store arrangementer, så hvad laver du her? Det er rigtigt. Men alt skal jo starte et sted, siger Mette Frederiksen og nævner Roskilde Festival – som hun uformelt besøgte for en måned siden – som et eksempel på noget stort, der engang begyndte i det små.

Held og lykke med rammerne

Tidligere lørdag har hun været til et andet mega-arrangement; Spejdernes Lejr ved Roskilde. Her observerede statsministeren, der i sine unge år i Aalborg selv var spejderleder, et nyt mærke på dragterne – et coronamærke.

– De havde fundet på, at man kunne være spejder på distancen, fortæller Mette Frederiksen, hvis pointe med observationen fra spejderbesøget er, at danskerne udnytter friheden til fulde efter de seneste somre med begrænsninger.

– Jeg tror ikke, at jeg har set så meget liv og så mange mennesker, der samles og stråler, som denne sommer. Og det kan kun lade sig gøre, hvis der er nogen, der skaber rammerne, siger hun og henvender sig til Miriam og Roald.

– Jeg synes, det er så flot et arbejde, I har sat i gang. Held og lykke med at udfylde rammerne de kommende år, siger Mette Frederiksen.

Sammen med Roald Bergmann, der ellers nær havde glemt det ceremonielle højdepunkt efter statsministerens tale, løsner hun snoren omkring granitblokken.

Det lader til at være en veludhvilet statsminister med overskud, der er på besøg. Hun hilser på mange, smalltalker med Jacob Trøst og de tidligere ejere af Kjøllergaard og sender en drillende bemærkning om lokaliseringen af granitbruddet af sted til Roald Bergmann.

Og pludselig er det tid til et kort interview, som indledes med hovedspørgsmålet om, hvad der dog har bragt hende til denne gårdsplads:

– Ligesom jeg har besøgt Roskilde Festival i år, som nok er den største enkeltstående kulturbegivenhed, vi har i Danmark, vil jeg også godt støtte dem, der er på vej, siger Mette Frederiksen.

– Og alting skal starte et sted. Vi har virkelig behov for nogen, som får nye idéer og skaber et rum for, at andre kan få lov til at være sammen med hinanden. Om det så er på en festival, som – kan jeg forstå – har været her nogle dage, eller om det sker, når det bliver efterår, og kulturforeningen mødes her, så er dét, at nogen går foran, simpelthen så vigtigt, at jeg gerne vil støtte op om det.

Hvad er egentlig forbindelsen mellem dig og arrangørerne?

– Jeg har aldrig mødt Roald før. Han har inviteret mig. Men min mand har været frivillig på festivalen.

Jeg overhørte dig fortælle, at du selvfølgelig er kommet på Bornholm under Folkemødet og har været en del i Rønne, men ellers ikke har tilbragt så meget tid rundt på øen...

– Ja.

Får du så udnyttet dit besøg til lige at tage lidt ferie?

– Jeg bliver et par dage, inden det hele går rigtigt løs igen.

Jeg lovede ikke at spørge om politiske emner, men valgdatoen må jeg lige høre dig til. Skal vi begynde at forberede os til et valg?

– Jeg kommer ikke til at sige noget om valgdatoen, før jeg udskriver valg, lyder det høfligt afvisende fra den socialdemokratiske leder, inden hun lader en bemærkning falde om Bornholm.

– Men i øvrigt dejligt at se, hvor meget gang der er i turismen herovre. Det er skønt at se, slutter Mette Frederiksen, der også i sin tale havde nævnt, at hun synes, "der er så mange fine ting i gang på Bornholm".

Mens TV2 Bornholm interviewer æresgæsten, tager Søren Pind en snak med hendes mand, Bo Tengberg, der ligesom Roald Bergmann gør sig i tv-branchen. Det er fristende at tro, at den professionelle forbindelse mellem de to mænd har nok haft indflydelse ind på regeringstoppens tilstedeværelse denne aften.

Eftertanker

Alle bange anelser om en stram statsministeriel tidsplan bliver gjort til skamme, for hun tager sig god tid til en rundvisning på gården.

– Virkelig god kaffe, siger hun til folkene i Baltic Roast-kaffevognen, inden hun sammen med Søren Pind og værtsparret forsvinder om bag gylletankene til baghaven, hvor man finder æbletræer, bistader og et opslået tomandstelt. De to livvagter bliver stående ved den forreste af gylletankene – den, der stadig er "fuld af lort", som der står på et stykke papir, hvor de langsigtede planer bliver beskrevet. Hen ad vejen skal der anlægges en frodig, lille meditationshave, som vil blive omdøbt til "Eftertanken", mens den anden gylletank skal omdannes til en naturpool.

Da Tidende lister væk efter halvanden time, er statsministerparret stadig på Kjøllergaard. På vej ud tænker jeg på en bemærkning, som en af Roalds barndomsvenner lod falde:

– Det er spændende at se, hvad det her bliver til.

– Jeg bliver et par dage, inden det hele går rigtigt løs igen.

Mette Frederiksen, statsminister (S)