Caroline Henderson tilbage i kirken – til sidst også med pianisten ved sin side

Caroline Henderson tilbage i kirken – til sidst også med pianisten ved sin side
Trods det pludselige snevejr, der besværliggjorde turen til Rønne for både fly og biler, blev julekoncerten med Caroline Henderson gennemført lørdag eftermiddag. Foto: Musikhuzet/Jesper Møller
NYHED | RØNNE | 20. NOV 2022 • 11:39
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | RØNNE
20. NOV 2022 • 11:39

Mens snevejret lørdag skabte juleatmosfære udendørs, sørgede Caroline Henderson for, at højtidens stemning indfandt sig inde i Sct. Nicolai Kirke.

Sangerinden lagde traditionen tro vejen forbi Rønne som led i hendes juletour i fællesskab med pianist Nikolaj Hess og multiinstrumentalisten Gustaf Ljunggren. Pianisten gik dog først på scenen 45 minutter efter koncertens start, da flyet fra København på grund af snevejret blev flere timer forsinket.

"Publikum fik både traditionelle julemelodier samt en del overraskelser undervejs, med sange fra ind- og udland. Caroline Henderson fortolkede bl.a. Sebastian, Bob Dylan, Lou Reed, Joni Mitchell, The Pogues, Leonard Cohen, og sendte Snehvide Kys efter Povl Dissing, der døde i juli måned," skriver Musikhuzet om koncerten, som spillestedet arrangerede i samarbejde med Sct. Nicolai Kirke og Lions Club.

Julekoncerten blev rundet af med fællessang til "Dejlig er jorden". Det var 13. udgave af Caroline Hendersons juleturné.

 

Caroline Henderson og Gustaf Ljunggren indledte koncerten uden pianist Nicolaj Hess, hvis fly var omkring fem timer forsinket på grund af snevejret. Foto: Musikhuzet/Jesper Møller