Bogstavbanditten er på spil i ny bog: Hvem anden er det, der har slået en is?

"Jeg købte en dejlig nns, en moden bnn og en vocdo".

Eller:

"Irtes hår var langt og runt. Irgits hår langt og londt".

Eller:

"Armen drømte om at blive en irkusklovn".

Ja, hvad pokker er det, der foregår, når vi nu oplyser, at det ikke er sætternissen, der har været på spil og drillet med sætningerne.

Nej, det er Bogstavbanditten, og han driller hele vejen igennem bogen af samme navn, "Bogstavbanditten", som gennemgår samtlige alfabetets bogstaver, og hvor banditten stjæler det bogstav, som på den enkelte side er i fokus.

Sådan er det vel også i livet, at det fraværende kan havne i fokus. Gå til en sammenkomst og 10 minutter efter mødetid er der med garanti en, der vil spørge: "Hvor er egentlig Torben?".

Jamen, han kommer jo aldrig nogensinde til tiden, men henholder sig gerne til det såkaldte akademiske kvarter, som betyder, at man ikke behøver møde klokken hel, men gerne op til 15 minutter senere.

I de tre indledende sætninger i denne artikel mangler således alle henholdsvis a'er, b'er og c'er. I overskriften er det f, der mangler og i bylinen er det ø.

Indsæt selv bogstaverne, så giver det hele genkendelig mening igen.

Det er Lars Holmsted i Allinge, der har begået den nye bog, som altså er bygget over just nævnte spøjse princip, som man kan formode handler om at skærpe børnenes sans for bogstaverne ved selv at lade dem fremmane det fraværende.

Selv har Lars Holmsted tænkt bogens grundprincip frem ved at lade tankerne gå på vandring tilbage i tiden, fortæller han.

Omslaget til bogen.

En kompliment

Efterhånden har han udgivet et dusin bøger af forskellig karakter, nogle med et udtryk, så det virker, som om forfatteren har sneget sig til at tage en dyb indånding i umiddelbar nærhed af et par koryfæer i genren som Ole Lund Kirkegaard og Halfdan Rasmussen.

– Det tager jeg som en kompliment, siger Lars Holmsted.

– Og der er jo noget A, B, C over denne her, siger han med reference til den berømte "Halfdans ABC", som ethvert barn (forhåbentlig) kender til.

En tidligere bog fra Holmsteds hånd, "Det kan altså godt være farligt", kan måske sende tankerne i retning af Ole Lund Kirkegaard – og ja, det kan kun opfattes som en kompliment.

Hvad angår "Bogstavbanditten", konstaterer Holmsted, at den er et eksempel på, hvor store konsekvenser de valg, vi træffer gennem livet, kan få.

– Jeg er fra den årgang, hvor man i skolen kunne vælge mellem latin og maskinskrivning, og jeg valgte til mine forældres store fortrydelse maskinskrivning, men hvorfor skulle jeg lære et sprog, som ingen benyttede? Vi sad altså og sloges med de her skrivemaskiner, og der blev sat gummidutter på, så vi ikke kunne se, hvad der stod på tasterne, som vi skulle lære udenad og dermed mestre blindskrift.

– Men så var der nogle fiffige elever, der fandt ud af at bytte rundt på stængerne nede i bunden af skrivemaskinen, så bogstaverne byttede plads, og det kom jeg til at tænke på her under corona, hvor der ikke var så meget andet at lave. For vi skrev jo uforvarende nogle ret sjove historier, fordi bogstaverne var ombyttede.

Den tanke legede Lars Holmsted med og fandt altså frem til at tage de forskellige bogstaver helt ud af de små fortællinger.

– Når du for eksempel fjerner b'et i hårbøjler, bliver det jo pludselig til hårøjler, siger han med et eksempel fra bogen.

– Og så tog det ene det andet, og det blev et af de her benspænd, som i virkeligheden var et rigtig sjovt benspænd.

Positiv følgevirkning

Har du også en pædagogisk bagtanke i forhold til, at bogen på en sjov måde kan give ungerne et forhold til bogstaverne, fordi de skal tænke et bogstav frem, som ikke er der?

– Ja, lige præcis. Det var jo egentlig ikke det, der triggede mig, men det er en følgevirkning, som er positiv. Jeg har for eksempel prøvet at lave nogle øvelser med mine elever på forfatterskolen under Kulturskolen, og det syntes de faktisk var overraskende morsomt. De var jo helt ødelagte af grin over, hvad der kom frem, når man bare fjernede et enkelt bogstav. Og den leg med ordene og med ordbilleder, som jeg også selv syntes var morsom, har virket rigtig befordrende for dem. Måske bidrager bogen også til at kunne sætte sig ind i de ordblindes situation, siger Lars Holmsted.

I det hele taget viser nyere forskning, at dansk er et af verdens sværeste sprog at lære, for vi har over 40 vokallyde, hvor for eksempel italienerne har syv, vi snupper alle endelserne af, og vi laver konsonanter om til vokaler – hvad bliver der for eksempel af g'et i ordet kage, når vi taler?

– Nogle sprog har én af problematikkerne, men vi har alle tre i dansk, siger Lars Holmsted.

Illustratoren til bogen, Lykke Bianca, satte ABC Forlag, som udgiver bogen, ham i kontakt med.

– Og hun har så skullet forsøge at forholde sig til de nye ordbilleder, som opstår. Når for eksempel der mangler s'er kalder konen sin mand for kat i stedet for skat, og så tegner hun katten, siger han.

Hun har altså tegnet de nye betydninger, men et sted fik forfatteren sig en overraskelse.

– Der hvor bogstavet k mangler, er der en malkeko, som bliver til en maleo, og hun tegnede en fugl. Jeg spurgte, hvorfor i alverden hun gjorde det? Men hun svarede, at det netop er en maleo, for det er der rent faktisk en fugl, der hedder, ler Lars Holmsted.

– Og på den måde har hun bragt nogle ekstra ting ind i historien.

Lars Holmsted og Lykke Bianca (tegninger), ABC Forlag.