Bog om papirkunstneren Sabber: Han blev aldrig sig selv efter ulykken

Bog om papirkunstneren Sabber: Han blev aldrig sig selv efter ulykken
Brian Christensen med sin bog på udstillingen om Sabber på Svanekegården, som åbnede torsdag, og hvor han præsenterede "Sabber – en original papirklipper". Foto: Jacob Jepsen
KULTUR | Fredag 18. november 2022 • 16:34

Brian Christensen har skrevet historien om Sabber, som boede på Bornholm og tog papirklip til nye højder, indtil ulykken ramte ham.

 

Saks og papir, klip-klip, hvor svært kan det være?

På vej ind i julemåneden vil vi snart se mangt en ekspedient fermt pakke stakkevis af julegaver ind, og tak for det – klip-klip – men der eksisterer en lille kreds af mennesker, som løfter denne aktivitet med papir og saks ind i kunstens univers, og de kommer langt længere end til indpakning og hjerter klippet med en saks af den fingernemme slags.

En af dem var Sabber. Eller Jens Jacob "Sabber" Jensen.

H.C. Andersen dyrkede genren, men i sammenligning virker nogle af Sabbers klip nærmest psykedeliske, hvilket man til overflod selv kan forvisse sig om i en spritny bog begået af Brian Christensen, som mange vil kende fra hans år som journalist på både DR Bornholm og TV2 Bornholm samt nogle af de bøger, han tidligere har skrevet.

Nu er han forlagschef på Hakon Holm Publishing, men får altså også tid til selv at skrive.

Torsdag aften præsenterede han ved en bogreception med 275 fremmødte på Svanekegården sin nye bog, "Sabber – en original papirklipper", og samtidig åbnede en udstilling med mange af papirklipperens sprudlende værker, som har særlig bornholmsk relevans, fordi han boede en stor del af sit liv her som tilflytter fra 1973, og fordi de fleste bornholmere kender ham og den tunge skæbne, der ramte ham i 1997.

Præcis, hvad der skete den dag, ved ingen med sikkerhed, men faktum er, at Sabber i en togvogn i Polen på vej mod en udstilling i Litauen kom så slemt til skade, at kernen i hans personlighed blev dramatisk ændret for resten af livet.

Han, som da var 59 år, blev fundet i togkupeen med blodet løbende ned over ansigtet efter et voldsomt slag i panden. Formodningen er, at der ikke var tale om en forbrydelse, eftersom han havde alle sine ejendele i behold, og derfor lyder teorien, at han har stukket hovedet ud af kupeens vindue på denne varme junidag og er blevet ramt af ét eller andet, om det så var et skilt, en stationsklokke eller en sikring på en elmast.

"Sabber blev aldrig den samme igen", konstaterer Brian Christensen lakonisk allerede på side ét i bogen, hvor han altså tager afsæt i ulykken, inden han trækker tråde tilbage i tiden til papirklipperens liv, som han har gennemresearchet og interviewet i alt 60 personer for at kunne kortlægge og beskrive igennem i alt 33 rigt illustrerede kapitler.

Med andre ord: Et imponerende arbejde ligger bag den flotte bog, som har dimensioner, der berettiger den til at blive betegnet som en coffee table-bog – eller kaffebordsbog, om man vil, hvilket er betegnelsen for en dekorativ, rigt illustreret bog i stort format, som snarere er beregnet til at ligge fremme på et bord end at stå i en bogreol.


Fantasien får frit slag – og Sabber lavede vel at mærke aldrig skitser, inden han klippede. Han havde det hele i hovedet. Foto: Jacob Jepsen

 

Andersen på syre

Forfatteren spankulerer da også rundt med bogen i favnen, som var den hans førstefødte, da Tidende møder ham her på Svanekegården for at studere Sabber-udstillingen, som bliver kaldt "Sabber – en unik papirklipper". Det er dagen inden den officielle præsentation af "Sabber – en original papirklipper", og udstillingen finder sted ret præcist 10 år efter den første Sabber-udstilling her på stedet.

Vi studerer nogle af de sprudlende klip, som i deres originalitet og udtryk med en farvemættet detaljerigdom slet og ret er næsten umulige at forbinde med en skabelsesproces, som altså består i en fingerfærdig mands arbejde med papir og saks.

H.C. Andersens papirklip kunne også være i farver og sindrigt ciselerede og ikke et ondt ord om dem, men de virker trods alt knapt så sprudlende.

Når man står her og kigger, kan Sabber godt virke som H.C. Andersen på syre, altså LSD?

– Det kan man godt siger, siger Brian Christensen.

– Men prøv at se her, det er det tidligste klip, vi har af Sabber på både udstillingen og i bogen.


Det tidligste papirklip, fra 1956, som er med i bogen og også på udstillingen, har tydelig reference til en anden papirklipper, H.C. Andersen. Man genkender jo Hyrdinden og Skorstensfejeren. Foto: Jacob Jepsen

 

Oh ja, dér har vi da et klip i sort-hvid, som tydeligt er en reference til den store eventyrdigter, eftersom det forestiller en række hustage, hvor et af dem er indtaget af Hyrdinden og Skorstensfejeren, som tydeligvis laver en begejstret gestus.

– Det er fra 1956, og det er jo total H.C. Andersen, men det er så også det eneste, vi har, der er meget H.C. Andersensk, siger forfatteren og får klippet et lille elegant "sk" ind i slutningen af navnet.

– Ellers har Sabber sin egen stil, som bliver vildere og mere på syre. Der er ikke så mange papirklippere, der farvelægger deres klip, men det gjorde Sabber altså, og det gjorde han med gouache.

Gouache betyder ifølge ordbogen slet og ret uigennemsigtig vandfarve.

– Og det bidrager til det der syrede udtryk. Farverne lagde han på, når han først havde klippet motivet ud i sort, siger Brian Christensen.

– Han klippede i mellemlægspapir til røntgenbilleder på hospitaler, som er specielt tyndt papir fra Italien, og fordi det var så tyndt, klippede han i to ark, så han altid klippede en kopi samtidig.

Inspireret af Wolff

Brian Christensen har været svanger med sin nye bog længe, rigtig længe. Da han kom til Bornholm for cirka 20 år siden som journalistpraktikant på DR Bornholm, hæftede han sig ret hurtigt ved to navne, fiskeren Ole Basse og Sabber.

– Ole Basse har jeg udgivet en bog om på Forlaget Brian Christensen, som Ivar Holm skrev, og Sabber blev stående på min liste, siger han.

– Jeg mødte for 10 år siden den bornholmske filminstruktør Lotte Svendsen til et interview, hvor hun skulle fortælle om tre bornholmere, hun respekterer, og en af dem var Sabber. Jeg sagde, at jeg godt var bekendt med navnet og vidste, han var papirklipper, men det var også alt, og hun spurgte meget indigneret "kender du ikke Sabber?!" – ham burde jeg vide en hel masse om, for alle kender Sabber! I hvert fald på Bornholm, og især i 80'erne og 90'erne, men også i dag, der er jo rigtig mange, der har et Sabber-klip. Men jeg forstod jo godt, at han var en original, og sådan nogle finder jeg interessante. Jeg har for eksempel også skrevet en bog om Græker-Kaj.

Hvornår begyndte du at tænke, at nu ville du gøre alvor af det?

– Ja, nu står vi lige her ved et klip, som Søren Wolff ejede, han havde fået det i gave fra Bornholmeren, hvor han var redaktør, og der skete faktisk det, at han for et par år siden lavede en opdatering på Facebook fra Rigshospitalet, da han var blevet syg, og jeg tænkte, at nu skulle jeg i gang og se at få interviewet dem, der kendte Sabber, for de bliver jo ældre. Så begyndte jeg og interviewede Søren Wolff som den første. Siden fulgte Carsten Seeger, Henning Larsen og Ann-Cathrin og en stribe andre. Jeg havde regnet med at interviewe cirka 20, men det er blevet til 60. Venner, kunstnerkolleger, familie – hans søn, som bor i Hillerød for eksempel, og det er jeg meget meget glad for, det er det blå stempel for bogen, synes jeg.

Hvad levede Sabber af?

– Han havde i alle årene et brændende ønske om at leve af sin kunst, helt tilbage fra, da han lavede klip af folk i Tivoli i 1957. Men det lykkedes aldrig rigtigt, så da han boede i københavnsområdet, underviste han på seminarer, skoler, aftenskoler, Skolen for Brugskunst – alle mulige steder. Dels i papirklip, dels i alle mulige andre billedkunstarter, formning og keramik. Faktisk ville han helst være keramiker, men han var en dårlig keramiker og kom aldrig rigtig i gang. Han havde en ovn, som blev sluttet til, og som virkede, men det blev aldrig til noget. Han kaldte sig i nogle år for keramiker, men der eksisterer ikke rigtig noget keramik fra hans hånd.

På toppen

Til gengæld, fortæller Brian Christensen, skrev Sabber allerede i 1965 som 27-årig en bog om papirklip, eller psaligrafi som er det græske udtryk, der hed "Tegning med saks".

Da han kom til Bornholm fik han blandt andet arbejde på Østerlars Friskole, hvor han primært underviste i billedkunst.

– Men han var en rigtig dårlig lærer, siger skolelederen. Sabber er kunstner, så børnene sidder måbende og kigger på hans kunst, for han sidder jo klipper, og han tegner på deres mapper, og på den måde har han et publikum. Børnene kan også spørge ham om alt, han var et omvandrende leksikon, og de kan opleve en kunstner arbejde. De er vilde med det, men det er skolelederen ikke, for Sabber får ikke altid lige sat børnene i gang med nogle aktiviteter. Efterfølgende får han så arbejde på Bornholmeren, hvor han får en spalte, der bliver kaldt "Klippespalten", og hvor han fortæller nogle finurlige historier, små gruk og lignende, og han illustrerer en masse artikler med både papirklip og tegninger.

Dertil bliver han i stigende grad bestilt til at lave klip i forbindelse med fødselsdage, bryllupper, virksomhedsjubilæer og lignende.

– Han fik ry for, at hos ham kunne man få noget originalt skrædderklippet til den slags begivenheder, siger Brian Christensen.

– Dertil kom han også med på store udstillinger både i Danmark og i udlandet, og han topper i 1996, da Det Danske Institut i Rom inviterer ham og Sonia Brandes – en anden af de helt store og nulevende papirklippere, som i dag bor på Langeland – til at lave en udstilling. De to får udstillet klip sammen med klip af H.C. Andersen med støtte fra store fonde og de kongelige, og det er højdepunktet. Han kan ikke nå højere.

Det er da en slags blåstempling?

– Ja, det må man sige, det er i hvert fald det tætteste, han kommer på det, og året efter er det så, han kommer ud for ulykken i i toget, og der stopper hans karriere. Han ligger i koma i en måned og forlader hospitalet med en hjerneskade. Derfra er han ikke længere den fantastiske kunstner, som han havde været, siger Brian Christensen.

Ja, "Drømmeklipperen" kaldes Sabber i et digt, som Terje Nordberg skrev til ham, da han fyldte 50 i 1988. Digtet blev bragt i Bornholmeren, men er også med i den nye bog, og sidste vers lyder:

Tillykke du gamle, nu rejser du væk

hvorhen er der ingen der ved

måske sidder du blot bag din tjørnehæk

og klipper naboens ged.

 

Brian Christensen: "Sabber – en original papirklipper" (Hakon Holm Publishing, 355 rigt ill. sider).



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT