Biolog: Debat om vild natur bliver nemt hård og ubrugelig

Det er vigtigt at skabe en dialog, for naturen er en hjertesag for mange, og vi bliver nødt til at tale ordentligt sammen, mener paneldeltager og biolog Michael Stoltze efter paneldebat og film om vild natur i Rønne Bio.

Der var mennesker i alle aldre til stede uden at salen var i nærheden af at være for lille, da Rønne Bio i weekenden viste film om naturnationalparker og rewilding.

Efterfølgende var der paneldebat på scenen foran lærredet, og man kunne blive siddende i sin behagelige røde biografstol og lytte med og sågar gribe muligheden for at komme med sit eget input i debatten om den vilde natur.

Det var Anders Morgenthaler - kendt naturentusiast og ægtemand til filminstruktør Phie Ambo - der var ordstyrer på paneldebatten, som foregik mellem blandt andet instruktøren af filmen, Phie Ambo, den bornholmske biolog og formand for Natur og Samfund, Michael Stoltze, og den bornholmske forfatter Dennis Gade Kofod.

De tre var umiddelbart rørende enige i mange ting, men det betyder jo ikke, at der ikke kan komme noget godt ud af ekkokammeret.

For faktisk er de fleste bornholmere også enige, når det gælder bevarelsen af naturen, mener Michael Stoltze. Inden filmen blev vist havde han desuden en flok med på guidet tur i Bastemosen, hvor der også blev talt om den vilde natur.

– Der var en, der spurgte mig, hvorfor man ikke bare kan gøre, ligesom vi altid har gjort. For vi er jo glade for naturen i Danmark, og vi har egentlig været gode til at have noget fri natur, men også have et udkigspunkt, en teltplads eller et sted, hvor man kan sætte sig på en bænk.

Og langt henad vejen kan vi også gøre som vi altid har gjort, mener han. Kun skal danskerne øve sig i at lade naturen gå sin gang, og at naturen ikke altid er bare er fin, men at den også kan være brutal.

– Vi er jo et bondeland og et kulturland, og det er ikke så rart for os, at naturen også kan være ubehagelig. Jorden skal dyrkes, eller vi kan gå en tur i den og beundre, hvor fin den er. Men sultedød, sygdomme og parasitter er også en del af naturen, forklarer han.

Hegner man dyr ind i Danmark, så skal man dog holde opsyn og sikre sig, at de får mad nok og har det godt, så helt vild kan naturen ikke blive.

– Hegnet er jo også et, vi vil sætte op for at sikre landbruget og vejene. Hvis vi eksempelvis gerne vil have en naturlig bestand af krondyr, så skal der jo hegn op, så de ikke spiser afgrøderne på marken eller løber ud foran bilerne på vejen, forklarer han.

Grundlæggende er det hans indtryk, at der mangler en god dialog omkring, hvordan vi beskytter naturen, for den dagsorden kan de fleste være med på. Derfor var han rigtig glad for arrangementet med både gåtur, film og paneldebat.

– Der er en meget hård og faktisk ubrugelig debat på de sociale medier om det her. Det ender ofte i konflikt, og miljøministeren og folk der arbejder på molslaboratoriet har modtaget dødstrusler. Alle taler med hjertet, men vi taler ud fra vidt forskellige baggrunde, mener han.

Han forklarer, at vi må lære, at hegn er uundgåelige, og at store dyr bag hegn i Danmark er sikret mod sult og tørst gennem Dyrevelfærdsloven. Man må også forstå, at der er en omstillingsfase på 25 år, hvor uønskede træer kan fældes og anvendes, inden vegetationen overlades til sig selv til evig tid.

– Vi bliver nødt til at kunne tale sammen om det her, for det er en international dagsorden. Verden er i en biodiversitetskrise, hvor arter udryddes eller får status af sjældne. Når vi beskytter vores egen natur, så er det vores bidrag til at beskytte verdens natur.