Amerika å Borrijnholm

Hvad har Amerika sat af spor i det bornholmske sprog? Det kigger sproghjørnet på i denne uge.

I disse tider kan man knap åbne en avis eller nyhedsside uden at blive overdænget med nyheder om, hvad Trump nu har fundet på af tiltag eller dekreter.

Og selvom mange af os nok er trætte af at læse om hans seneste tiltag, fik det daglige bombardement af nyheder om USA mig til at tænke på, hvad Amerika har sat af spor i det bornholmske ordbogsmateriale. Og netop det er emnet for dagens Bâgsia.

Vi lægger ud med tillægsordet ‘amerikânsker’ (hunkøn: ‘amerikânsk’, intetkøn: ‘amerikânst’), der naturligvis betyder “amerikansk” og navnlig bruges om noget, som hører til Nordamerika.

I artiklen i Bornholmsk Ordbog finder man forskellige mere eller mindre faste sammensætninger som ‘amerikânst stål’, ‘amerikânsk olja’, ‘amerikânsker mais’ (dvs. majs fra Nordamerika, fx i modsætning til ‘plâtamais’ fra Sydamerika), ‘amerikânsker gångestol’ (hvor gangerne med fjedre er forbundet med et fodstykke, som de går på), ‘amerikânsker bokthæwl’ (en slags bugthøvl helt af jern), ‘amerikânsk hörenijn’ som findes på en ‘amerikânsker höstavâun’ (nemlig en høstvogn med en åben tremmekasse, der var lavet af lægter og anbragt oven på vognen) og en ‘amerikânsker træpikkara’ (stor flagspætte, dendrocopos major).

I forskellige udtryk kan tillægsordet ‘amerikânsker’ også bruges som udtryk for, at noget udføres på en særlig hurtig og voldsom måde (i amerikansk tempo og efter amerikanske metoder). Det ses fx i følgende citat fra Bornholmsk Ordbog: ‘Når Frerik byggjer, så går ’ed amerikânst; om mârnijn står tømmered på rod i skâuijn, å om awtanijn står huzed dær færdit, sa di kajn fløtta ijnn dâjn ætte.’

Beslægtet med denne brug kan ‘amerikânsker’ også bruges om en overdrivelse, fx når man siger: ‘Nai nu bler du helt amerikânsker!’ (dvs. nu overdriver du for voldsomt).

I sidste del af 1800-tallet og første del af 1900-tallet var der som bekendt mange danskere, herunder bornholmere, der tog til Amerika for at prøve lykken. En del af dem vendte senere hjem igen og medbragte engelske ord, som fandt vej til det bornholmske sprog. Eksempler på dette er ‘âuerâls’, som i bornholmsk også fik den særlige form ‘âuerhâlstoi’, hvor man altså har omdannet ordet ved at knytte an til udsagnsordet ‘hâla’ (hale, trække), idet man har opfattet den pågældende beklædningsgenstand som tøj, der hales (trækkes) over noget andet tøj. Et andet ord, der i hvert fald er brugt i én familie, er ‘duspân’ for fejespån (= engelsk ‘dustpan’). Et tredje ord er ‘rattelsnåga’, der betegner en klapperslange (jf. engelsk ‘rattlesnake’). Endelig kan nævnes den amerikansk inspirerede brug af ‘farm’, der har fundet vej til betegnelser for visse hjemlige specielle husdyrbrug (og som forkortelse for disse sammensætninger), fx ‘hønsafarm’, ‘ræwafarm’ og ‘swinafarm’.

Mange rejste som nævnt til Amerika i jagten på lykken, og i modsætning til i dag, hvor rejsen klares let med fly, så var det dengang noget af en tur, når Atlanten skulle krydses. Om en sådan lang sørejse fra Europa til Amerika har man ordet ‘månadsdraiara‘ (om rejsen kunne man fx sige: ‘De va ejn goer månadsdraiara’).

Ikke alle nåede dog helt til Amerika, hvilket opslaget ‘frydelann’ fra Teinnæs’ optegnelser fra 1920’erne og 30’erne vidner om. Betydningen angives her til at være “frodigt og herligt land”, hvilket illustreres med følgende udsagn, der i opbygningen minder om de seneste to ugers skæmtesprog: “Borrijnholm e livæl et frydelann”, sagde Lyesen, da han sad på Ringelhøj og så ud over Povlskersen, efter at have været på vej til Amerika, men var vendt om, da han kom til Arnage lyng.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk