Opad muren slanger sig en sort plamage, og facaden har slået store revner på grund af nattens høje temperaturer.
– Der er også sprunget flere vinduer på den side, fortæller viceværten, som heldigvis ikke har skullet ud i genhusning af lejerne i 32Nord.
– Vores lejligheder ligger på den anden side af gangen, og alle fik lov til at flytte ind igen for omkring fire timer siden, fortalte han torsdag morgen ved otte-tiden.
Han er lettet over, at der ikke er personskade, og at der ikke bliver brug for genhusning af de mange beboere i lejemålet.
– Men der lugter af røg, så det er noget med at lufte rigtig meget ud, og der er nok desværre en del af beboerne, som ikke har indboforsikring, og så er det jo ærgerligt, hvis man har haft en cykel til at stå her.
Han gætter på, at omkring 50 cykler er gået op i røg i bogstaveligste forstand.