Brandteknikere har også været på stedet og har foretaget de tekniske undersøgelser, fortæller vagthavende, men resultatet af dem kendes af gode årsager endnu ikke.
Efterlyser vidner
Torsdag morgen efterlyste Bornholms Politi i deres daglige døgnrapport vidner, som måtte have set noget relevant, eller hvis man har en bil med dashcam og har været i området.
Derudover oplyste politiet også, at de ved, at en gruppe unge mennesker har været i området, og man bad dem derfor kontakte Bornholms Politi med henblik på at afgive oplysninger. Torsdag eftermiddag meddelte politiets kommunikationsafdeling, at de har modtaget oplysninger i sagen, og at efterforskningen derfor var i gang med at ringe rundt, men mere kunne man på daværende tidspunkt ikke sige. Og torsdag aften er det samme melding fra vagthavende.
– Jeg ved, at efterforskningen stadig er på sagen, og jeg har i hvert fald ikke fået nye oplysninger, forklarer vagthavende til spørgsmålet, om man er kommet nærmere, hvad branden skyldtes.