Har snart gjort tjeneste i 20 år: 'Det skal være lysten, der driver det'

Bornholms Brandvæsen holdt i starten af året for første gang siden 2014 nytårsparole. Her fik en del brandfolk - noget forsinket - udleveret diplom og tegn for både 10- og 20-års tjeneste i brandvæsnet. En af dem er Rudi Andreasen, der egentlig skulle have haft sit tegn i 2016.

Hvordan er det at få sit anciennitetstegn så sent?

– Det er lidt en mærkelig følelse, at man skal hyldes efter nogle år. Men jeg synes, det er meget fedt, de gør det, og der er en taknemmelighed fra deres side for det, man gør. Jeg synes også, det er lidt specielt, da jeg egentlig ikke er ansat i Bornholms Brandvæsen men i Falck. Men det er fedt, at de værdsætter det, vi gør, og gerne vil prise det.

Du fik tegnet for 10 års god tjeneste i brandvæsnet dateret til 2016. Kan det så passe, at du næste år har været i brandvæsnet i 20 år?

– Ja, det må det jo så være jo, ha ha.

Hvordan er det at have været i brandvæsnet i så mange år?

– Det lyder forkert at sige, at det er sjovt, men jeg har haft et sammenhold med kollegaerne, og så er der det her med, at man gør en forskel for sine medmennesker. At man kan hjælpe, når det brænder på og er ulykkeligt. Det giver en selvtilfredshed på en måde, at man kan give lidt igen. Det er fedt.

Hvad laver du til hverdag ud over at være brandmand på deltid?

– Jeg er VVS-montør hos Flemming Svendsen VVS. Samtidig med det er jeg også redningsmand på Nexø Redningsstation på deltid, hvor jeg også bruger tid på øvelser. Ellers har jeg spillet en del fodbold og været fodboldtræner.

Hvorfor er du så aktiv inden for lige præcis redningsbranchen?

– Det er, fordi man kan gøre en forskel at kunne hjælpe andre og gøre den gode gerning. Det er absolut ikke for pengenes skyld. Gør man det for pengenes skyld, synes jeg ikke, det er det vigtige. Det hjælper også gevaldigt, at vi har et pissegodt sammenhold og nogle gode kollegaer, man kan støtte sig op ad, når det er lidt svært.

Oplever du, det er svært at få unge ind i brandvæsnet?

– Ja, det synes jeg. For en del år siden havde vi en del unge, som begyndte at komme i brandvæsnet i Nexø. Men de stoppede desværre hurtigt igen, da de ikke kunne få det til at hænge sammen familiemæssigt. Måske troede de, at vi kørte rigtig meget - det gør vi heldigvis ikke. Måske blev de en smule skræmt over, at man skulle stå til rådighed hele tiden. Men jeg tror, det lige så meget handler om prioriteter for de unge mennesker - de prioriterer måske mere frihed og fritid med familien. Det kunne jeg godt forestille mig.

Hvordan skal man så løse den udfordring med at få næste generation ind?

– Årh, det ved jeg simpelthen ikke. Det er generelt mange steder, at vi ikke kan få de unge mennesker til at blive. Et er jo, at mange tager over på den anden side af øen, og det næste er, at vi jo slipper alt hvad vi har i hænderne og suser afsted, når brandradioen bipper. Det er der nogen, der ikke rigtig kan få til at hænge sammen. Jeg har selv haft tre drenge, mens jeg har været brandmand, så jeg ved godt, hvor presset man kan være. Der er ingen tvivl om, at når man går ind i det her, så skal man gøre det med familien bag sig. Har du ikke familien bag dig, så bliver det rigtig, rigtig svært og meget op ad bakke. Det er jo til familiemiddage og fødselsdage, man smutter, når man har vagten, og så er det sådan. Så aner du ikke, om det er en halv time, otte timer eller 12 timer.

Men der har du haft en familie, der står bag dig?

– Det må man sige. Jeg har verdens bedste kone.

Hvor længe vil du fortsætte med at være brandmand?

– Indtil jeg mister gnisten. Den dag hvor min brandradio bipper, og jeg tænker: "Nej, det gider jeg ikke" eller jeg skal til at sortere i det, skal jeg stoppe. Det skal være lysten, der driver det her, og det skal være lysten til at gøre en forskel.

Rudi Andreasen

41 år
Bor i Nexø
Er VVS-montør, brandmand i Falck Nexø og
redningsmand på Nexø Redningsstation
Gift med Marie
Har tre drenge