Parkeret bil blev påkørt

23. JUN 2022 • 10:22

En parkeret tysk bil blev tirsdag påkørt på parkeringspladsen ved Balka Strand.

Bilen har fået en skade bag på bilen i venstre, oplyser politiet i døgnrapporten. Bornholms Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner til påkørslen.

Onsdag blev der på anmodning fra borgerne lavet fartkontrol på Godthåbsvej i Østermarie i en 50 km-zone. Kontrollen fangede ni bilister, der blev noteret for at køre for stærkt. Den højeste hastighed blev målt til 70 km/t, og den pågældende bilist fik derfor et klip i kørekortet.