Ingen beviser for kabelsabotage fra kinesisk skib i Østersøen

NOTITS | 15. APR 2025 • 13:17
Af:
Ritzau
NOTITS
15. APR 2025 • 13:17

Skibet "Yi Peng 3" slæbet anker bag sig i halvandet døgn, men myndigheder kan ikke bevise, at det var bevidst.

Der er ikke fundet noget bevis for, at det kinesiske skib "Yi Peng 3" ødelagde datakabler på havbunden med vilje.

Det siger Jonas Bäckstrand, som har ledet undersøgelserne, til mediet SVT.

– Vi kan ikke med sikkerhed fastslå, hvad der skete om bord, siger han.

I midten af november sidste år blev to undervandskabler beskadiget i Østersøen - det ene mellem Finland og Tyskland, det andet mellem Sverige og Litauen.

Mistanken var rettet mod Rusland og det kinesiske skib, som i flere uger lå for anker i Kattegat.

Ifølge Bäckstrand viser undersøgelserne, at skibet slæbte ankeret bag sig i halvandet døgn, men de kan ikke bevise, at det var bevidst.

– Meget tyder på, at der er tale om et ulykkesforløb. Men samtidig er det klart, at hvis nogen bevidst vil gøre noget, så vil de formentlig forsøge at gøre det på en måde, så de undgår at blive opdaget, siger han til SVT.

FÅ ABONNEMENT