Bornholms Politi søger frivillige

NOTITS | 3. JUN 2023 • 05:30
Anna Holm
Journalist
NOTITS
3. JUN 2023 • 05:30

Bornholms Politi er på udkig efter frivillige, der har mod på at hjælpe borgere, der har været udsat for en forbrydelse eller en ulykke. Det skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse. Udmeldingen kommer i forbindelse med genetableringen af Offerrådgivningen, der har til opgave at hjælp ofre, vidner og pårørende med at få bearbejdet en voldsom oplevelse. Som frivillig vil man tage imod opkald og gennem den gode samtale vejlede borgere til det videre forløb, som eventuelt kan bestå af terapi og behandling. Alle offerrådgivere skal gennemgå Offerrådgivningens grunduddannelse, som klæder den frivillige på til at kunne hjælpe mennesker i krise. På grunduddannelsen vil man også lære om Offerrådgivningen som organisation, samarbejdet med politiet og henvisningsmulighederne. Læs mere på offerraadgivning.dk eller på frivilligjob.dk. ah