Bøde for at blænde politiet

NOTITS | 31. OKT 2024 • 10:59
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
31. OKT 2024 • 10:59

En 19-årig mand fra Rønne blev onsdag klokken 17.05 stoppet i bil på Gl. Rønnevej i Nexø, hvor han blev sigtet for at have tilkoblet en campingvogn, der ikke var indregistreret. Derudover oversteg campingvognens tilladte totalvægt bilens koblingsvægt, fortæller politiet.

Klokken 17.25 fik en 72-årig mand fra Nexø en bøde på 700 kroner for at køre på cykel uden at have lys på. Det skete også på Gl. Rønnevej i Nexø.

Endelig fik en 52-årig mand fra Svaneke en bøde efter at have mødt en af politiets patruljebiler på Svanekevej i Østermarie klokken 17.50. Manden kom kørende i modsat retning af patruljebilen, som flere gange kippede med det lange lys for at få ham til at blænde ned. Det gjorde han ikke, og derfor fik han en bøde. Han tilkendegav, at han nok havde stolet lidt for meget på bilens automatiske nedblændingsfunktion, fortæller politiet.

FÅ ABONNEMENT