Ansatte i kommunen kan have snaget i byggesager
Bornholms Regionskommune har haft et brud på persondatasikkerheden.
Bornholms Regionskommunes leverandør, KOMBIT, har konstateret, at der har været en sikkerhedshændelse på Byg & Miljø-systemet Sagsbehandlerweb (sag.bygogmiljoe.dk).
Sikkerhedshændelsen består i, at nogle af kommunens ansatte har kunnet logge ind på Sagsbehandlerweb på trods af, at brugeren ikke har haft rettigheder hertil. Det har derfor været muligt for brugeren at tilgå alle kommunens byggesager i Byg og Miljø, oplyser regionskommunen på sin hjemmeside.
Ved en analyse af logdata for de seneste 180 dage er der identificeret 12 brugere hos Bornholms Regionskommune, som har tilgået Sagsbehandlerweb uden de nødvendige roller og rettigheder fra adgangsstyringen.
Da loggen ikke går længere end 180 dage tilbage, kan omfanget af sikkerhedsbruddet ikke fastslås med sikkerhed. Det er ikke muligt at orientere enkelte borgere individuelt, da Bornholms Regionskommune eller leverandøren ikke kan opnå kendskab til, hvem der eventuelt er berørt af bruddet.
Bornholms Regionskommune har anmeldt bruddet til Datatilsynet.
Såfremt man måtte have spørgsmål, kan man kontakte Bornholms Regionskommunes databeskyttelsesrådgiver på mailen dpo@brk.dk.
Krydstogtskibe og forurening
NYT JOB
MEST LÆSTE
Psykisk sygdom – en usynlig kamp

En sijllavitta
‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration