En 24-årig mandlig bilist fra Nyker blev klokken 21.20 stoppet på Åkirkebyvej i Rønne. Han var påvirket af cannabis og blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Politiet fandt også 0,1 gram cannabis på manden, og en 24-årig medpassager blev sigtet for at være i besiddelse af piller indeholdende steroider.
Klokken 22.58 blev en 15-årig dreng fra Rønne sigtet på Zahrtmannsvej i Rønne for at køre på lille knallert uden synlig nummerplade samt for manglende agtpågivenhed, da han kørte på baghjulet, hvor der befandt sig flere mennesker.
På Ystadvej i Rønne blev en 21-årig mand fra Svaneke stoppet i bil klokken 00.40. Han blev målt til at have en alkoholpromille over det tilladte og blev derfor sigtet for spirituskørsel.