Det er en særlig aften, hvor publikum inviteres tættere på både musikken og fællesskabet. Her smelter stærke artister udefra sammen med lokale kræfter og særlige livekoncepter i én samlet oplevelse.
På scenen står blandt andet Icekiid som hovednavn, flankeret af Carllo Yaboy. Derudover byder aftenen på lokale indslag, der understreger samarbejdets bornholmske forankring og ambition om at samle forskellige dele af øens musikliv.
Et af de formater, publikum kan opleve, er Rush Hour – et koncept, hvor der afspilles 60 stykker musik på 60 minutter, krydret med hyppige fællesskål og fælles energi.
– Det er netop den type legende, fællesskabende greb, som både Musikhuzet og Klangfest ønsker at bringe mere af ind i det bornholmske kulturliv, lyder det.
Billetter til Klangfredag er i salg via Musikhuzets hjemmeside.