Politiet opsøgte manden på hans adresse og anholdt ham for truslerne. Politiet fandt dog hverken pistol eller lignende våben på adressen under ransagningen. Men i samme forbindelse blev politiet opmærksomme på, at en anden ung mand på 19 år, som havde opholdt sig på samme adresse den aften, havde forladt stedet for at begå indbrud i Kvicklys gård.
Politiets hundepatrulje blev sendt til området, og fandt hurtigt frem til manden, som erkendte at have stjålet fire rammer sodavand fra Kvickly.