22-årig opførte sig aggressivt i nattelivet

NOTITS | KRIMI | RØNNE | Tirsdag 27. december 2022 • 09:36
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | RØNNE | Tirsdag 27. december 2022 • 09:36

Natten mellem juledag og 2. juledag var der uro i nattelivet i Rønne. To gange måtte en patrulje fra politiet i aktion, fordi mænd ikke opførte sig ordentligt.

Klokken 01.10 samarbejdede en patrulje med en dørmand på en beværtning om at bortvise en 17-årig mand fra Rønne og en 22-årig mand fra Østbornholm, fordi de forstyrrede de andre gæster. Foran beværtningen begyndte den 22-årige mand at optræde verbalt aggressivt og meget højtråbende, ligesom han ikke ønskede at efterkomme politiets anvisninger. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fremgår det af døgnrapporten.

Senere samme nat kastede en 28-årig beruset mand fra Rønne en glasflaske i jorden i Magstræde, hvorefter han greb ud efter en dørmand ved en beværtning. Den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev kortvarigt anholdt på grund af sin opførsel. Manden blev af patruljen kørt hjem til sin adresse, hvor han igen blev løsladt. 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT