Georgien slår ned på LGBTQ-rettigheder med ny lov

3. OKT 2024 • 19:07UDLAND

Trods advarsler fra EU har Georgien vedtaget en lov, som rammer rettigheder for seksuelle minoriteter.

Republikken Georgien har besluttet at slå ned på LGBTQ-rettigheder.

En ny lov sammenlignes med den lov, som Rusland har indført på området.

EU havde på forhånd advaret Georgien om, at hvis loven vedtages, kan det blive sværere for Georgien at blive EU-land.

Loven er en realitet, efter at parlamentsformand Shalva Papuashvili har underskrevet den.

Han kalder den lov om "familieværdier".

Præsident Salome Zurabisjvili, der er provestlig og EU-venlig, nægtede onsdag at skrive loven under.

Men med parlamentsformandens underskrift er den nu en realitet.

Zurabishvili siger, at vedtagelsen "strider imod ånden i brevet om EU's anbefalinger".

Det er de punkter, som EU har fastlagt som betingelser for at indlede optagelsesforhandlinger med regeringen i Tbilisi, Georgiens hovedstad.

Hun siger videre, at den nye lov er en af de antidemokratiske love, som hun og oppositionspartier er blevet enige om skal ophæves eller ændres, "når de fire proeuropæiske oppositionspartier kommer til magten" efter valget, som finder sted den 26. oktober.

Men indtil videre gælder den nye LGBTQ-lov. Den har blandt andet restriktioner mod "propaganda for forhold mellem personer af samme køn og incest" i undervisningen og på tv.

Menneskerettighedsforkæmpere kritiserer loven for at sidestille homoseksuelle forhold med incest.

Loven forbyder også kønsskifte. Det er forbudt for transkønnede og homoseksuelle at adoptere.

Loven blev presset igennem parlamentet i september i en afstemning, der blev boykottet af oppositionen.

Parlamentsformand Papuashvili afviser, at loven strider imod europæiske værdier.

Den "er baseret på sund fornuft, historisk erfaring og århundreder gamle kristne, georgiske og europæiske værdier, snarere end skiftende idéer og ideologier", siger han.

I juni vedtog Georgien en anden lov, der også kritiseres af EU.

Det var den såkaldte agentliv. Den er rettet mod organisationer, som modtager penge fra udlandet.

Loven har fået kritik af oppositionen og en række vestlige lande for at være inspireret af Rusland og have som formål at kunne slå ned på politiske modstandere.

Den betyder, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registreres som nogen, der "forfølger en udenlandsk magts interesser".

/ritzau/AFP

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT