42-årig med relation til Charlie Hebdo-gerningsmænd idømt livstid

3. OKT 2024 • 20:10UDLAND

Peter Cherif er idømt fængsel på livstid. Anklagere har kaldt ham "arkitekt" bag række af angreb mod Frankrig.

En dommer i Paris har idømt 42-årige Peter Cherif, som havde relation til brødrene bag angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i 2015, fængsel på livstid.

Retspræsidenten siger, at beslutningen er taget " i lyset af alvoren af de handlinger", som han er blevet dømt for.

Peter Cherif var anklaget for at tilhøre en terrororganisation, da han kæmpede for al-Qaeda i Yemen (Aqap) fra 2011 til 2018. I løbet af den periode skal han have oplært sin barndomsven fra Paris Chérif Kouachi.

Sammen med sin bror Said udførte Chérif Kouachi angrebet på Charlie Hebdo i 2015, hvor 12 personer blev dræbt.

Angrebet skete, efter at satiremagasinet havde publiceret tegninger af profeten Muhammed.

Al-Qaeda i Yemen tog efterfølgende skylden for angrebet mod Charlie Hebdo.

Peter Cherif har siddet på anklagebænken i Paris siden midten af september.

Undervejs har anklagere i sagen beskyldt ham for at være "arkitekten" bag den første bølge af angreb udført af radikale islamister, som ramte Frankrig i slutningen af 2010'erne.

/ritzau/AFP

MESTE LÆST UDLAND (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT