Med ild og sult hævede Axelsen overliggeren

I starten grinede kollegerne af hans påfund. Men snart begyndte de at lade sig inspirere af Viktor Axelsen.

De sidste par år af Viktor Axelsens badmintonkarriere blev hugget i stykker af skader, og han kom aldrig igen tilbage på det eventyrlige niveau fra OL i Paris.

Onsdag trak han endegyldigt stikket.

For den tidligere konkurrent, kollega og træningsmakker Jan Ø. Jørgensen er det en af historiens allerbedste spillere, der nu har sagt farvel.

- Det er kun Lin Dan, der er på samme niveau. Det handler mest om, hvad man bedst kan lide. Han er helt deroppe, og der er ikke nogen i Danmark, der bare nærmer sig det, han har været, siger Jan Ø. Jørgensen.

Danmarks Idrætsforbunds formand taler om en æra i dansk idræt, der er slut. En æra på halvandet årti, hvor man dårligt kunne tale om badminton uden at nævne den lange ketsjerekvilibrist fra Fyn.

Han var kun 18 i 2012, da han debuterede på det danske Thomas Cup-landshold. Og allerede inden da var der mange i dansk badminton, der var klar over, at jorden skælvede under hierarkiet.

Da en purung Axelsen fik lov at deltage i nogle træninger i træningscentret i Brøndby, noterede garvede Peter Gade hurtigt, at der blæste nye vinde.

- Jeg kunne mærke, at den her unge knægt var "for real" i modsætning til nogle af de andre unge, jeg oplevede i de år.

- Han havde en udstråling og en ild i øjnene, og hvis han fik en svær udfordring, eller hvis noget blev hårdt, så voksede han og kunne lide det.

- På den ene side syntes jeg, det var fedt, og på den anden side var jeg jo kun interesseret i at holde ham bag mig og forsøge at sætte ham lidt på plads, husker Peter Gade.

På det tidspunkt havde Axelsen allerede mødt træneren Kenneth Jonassen, der senere blev dansk landstræner og en af Axelsens nærmeste allierede.

Tilbage i 2010 var Axelsen kun 16, og selv om Jonassen med egne ord kun havde en smule med ham at gøre, gjorde det unge stortalent straks indtryk.

- Allerede dengang kunne man stå og snakke til ham, og man kunne man se på hans øjne, at de registrerede alt, hvad man sagde, selv om vi ikke kiggede hinanden i øjnene.

- Så gik han ind på banen og udførte alle de dessiner, han havde fået. Det er absolut en del af talentpakken at kunne overføre ord til handling, især når man er så ung. Jeg tolkede det som noget ret unikt, siger Kenneth Jonassen.

Samme år blev Axelsen ungdomsverdensmester i herresingle.

Og han var snart klar til at blive fuldgyldigt medlem af træningsmiljøet i Brøndby, hvor alle de bedste danske spillere gik op og ned ad hinanden hver dag.

- Jeg opfattede ham ikke som en her-kommer-jeg-type, siger Peter Gade.

- Han viste respekt for de omgivelser, han var i, men samtidig havde han en udstråling af, at han ville det der, og at han ikke lod sig kue.

- Det kan godt være, at han var ydmyg, men han var ikke bange. Jeg tror ikke, han helt vidste, hvad han kunne endnu. Til gengæld vidste han udmærket, hvad han ville, lyder det fra den tidligere storspiller.

I Brøndby stødte den unge opkomling også på Jan Ø. Jørgensen, der var seks år ældre, men på det tidspunkt stadig på vej frem.

- Jeg havde allerede set ham til et DM, da han var 15 år, og da var jeg nogenlunde klar over, at det var et spørgsmål om, hvor længe jeg kunne holde ham bag mig.

- Man har jo et rimelig stort ego, når man render rundt og konkurrerer med hinanden. Men inderst inde vidste jeg jo godt, at han ville blive rigtig, rigtig dygtig, siger Jan Ø. Jørgensen.

Axelsen har fået ry for at være en mand, der gerne skruede på de allermindste detaljer i forsøget på at opnå det perfekte.

Det indtryk fik kollegerne i Brøndby også meget tidligt i hans karriere.

- Han kom jo ind i hallen og havde alle mulige andre ideer og gjorde andre ting, end vi andre gjorde.

- Vi stod og grinede af ham til at starte med, men vi måtte jo også erkende, at det virkede for ham, og så blev vi selv nødt til at gøre tingene anderledes, siger Jørgensen.

Axelsen blev hurtigt en frontløber i det dengang ekstremt intense træningsmiljø mellem de bedste danske spillere.

- Vi var dødelige konkurrenter, men også samarbejdspartnere på et meget højt niveau, og vi kunne ikke have lavet vores resultater alene.

- Vi var meget forskellige. Hvor jeg havde brug for nogle åndehuller og for at komme lidt væk, var han meget mere ekstrem.

- Der har også været hård stemning og kompromisløshed til træning, men det har altid været respektfuldt. Det kan godt være, at vi lyder dødssyge og seriøse, men der var altså også mange grin undervejs, siger Jan Ø. Jørgensen.

Som landstræner kunne Kenneth Jonassen se, hvordan Axelsen smittede de andre med sin seriøsitet i det daglige arbejde.

- Det engagement, han lagde for dagen fra den allerførste øvelse til den sidste, gjorde, at hvis du ikke stod tidligt op, så var det svært at være på banen med ham.

- Det gjorde, at overliggeren kontinuerligt blev hævet hele tiden og igen og igen og igen, husker Jonassen.

Han mindes ikke nogensinde at have haft behov for at motivere Viktor Axelsen til træning. Ilden i øjnene, som Peter Gade tidligt bemærkede, brændte i hele kroppen.

På den måde var han også med til at holde sine trænere til ilden.

- Jeg føler jo, at Viktor har været med til at forme min trænerkarriere i forhold til, hvor forberedt og klar man hele tiden skal være, når man har med en så ambitiøs og sulten spiller at gøre.

- Man er meget privilegeret som træner at have den slags potentiale og talent mellem hænderne, lyder det fra Jonassen, der i dag er landstræner i Malaysia.

Sulten, ilden og talentet gjorde Axelsen til sin generations bedste badmintonspiller. Måske den bedste nogensinde.

OL-finalen i Paris mod Kunlavut Vitidsarn var en tæt på fejlfri præstation. Bedre kunne det næsten ikke blive, og det blev det da heller ikke.

Dansk badmintonhistories fineste fortælling sluttede med en rygskade, der ikke lod sig besejre af hverken sult eller ild i øjnene.

- I Danmark har vi meget stolte badmintontraditioner, og vi skal turde drømme om at få sådan en spiller igen, siger Peter Gade.

- Vi skal tro på, at det kan lade sig gøre, men det bliver godt nok ikke nemt at finde en som Viktor igen.

/ritzau/