Dansk mål hjælper med at holde liv i Jets' ubesejrede sæsonstart

27. OKT 2024 • 03:28SPORT

Nikolaj Ehlers åbnede målkontoen for Winnipeg Jets, der med sejr holder fast i ubesejret sæsonstart i NHL.

Nikolaj Ehlers spillede natten til søndag en nøglerolle i Winnipeg Jets' sejr over Calgary Flames i den bedste nordamerikanske liga for ishockey, NHL.

Ehlers åbnede således Winnipegs målkonto, da han udlignede til 1-1 for gæsterne, der troppede op i det fransktalende Canada med en ubesejret sæsonstart i lommen.

Stimen skulle vise sig at fortsætte, da Ehlers og co. kunne rejse fra Calgary med en 5-3-sejr.

Den 28-årige aalborgenser og hans canadiske hold indfinder sig på førstepladsen i den vestlige halvdel af NHL-regnskabet, Western Conference.

Målet var Nikolaj Ehlers' tredje i sæsonen. Han står desuden noteret for seks assister.

Ehlers og Winnipeg er igen i aktion natten til tirsdag, hvor de støder sammen med Toronto Maple Leafs.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT