Register skal give viden om kobling mellem fødselsvægt og sygdom

Danskere født mellem 1926 og 1973 bliver del af nyt digitalt register, hvor fødselsoplysninger kobles med CPR.

Det skriver Rigsarkivet i en pressemeddelelse.

I registeret skal der indgå oplysninger om næsten fire millioner danskere født mellem 1926 og 1973.

Oplysninger om fødselsvægt og -længde indgår i jordemoderprotokoller og fødselsindberetninger, som er bevaret i Rigsarkivet. Det samme gør oplysninger om, hvorvidt man er født for tidligt.

Det er disse protokoller, som skal digitaliseres og kobles med Det Centrale Personregister (CPR) for at lave det nye register, som får navnet Historisk Medicinsk Fødselsregister.

Projektet ledes af forskningsleder Jennifer Baker fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og chefkonsulent Jeppe Klok Due fra Rigsarkivet.

Ifølge Jennifer Baker er databasen hidtil uset i sin størrelse, detaljeringsgrad og tidsperiode.

- Det er fantastisk, at vi som forskere og arkivarer kan kombinere fagligheder og herved skabe en forskningsressource, som vil skabe en større indsigt i, hvordan størrelse ved fødslen og andre faktorer påvirker sundhed og sygelighed, både hos den enkelte person, men også på tværs af generationer og over tid, siger hun i pressemeddelelsen.

Forskere på Steno Diabetes Center Copenhagen har tidligere påvist en stærk sammenhæng mellem lav fødselsvægt og udvikling af type 2-diabetes, skriver Rigsarkivet.

Her fandt forskerne manuelt frem til fødselsvægten for udvalgte personer i gamle jordemoderprotokoller. Dermed var der en begrænsning for, hvor meget data der kunne indgå i undersøgelsen.

Allan Vaag, som er overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, har længe ønsket sig et register af den karakter, da det vil bidrage med ny viden.

- For eksempel vil vi gerne have svar på, hvordan fødselsvægten har ændret sig over tid, og om ændringerne kan være forbundet med sygdomsforekomsten senere i livet, siger han i pressemeddelelsen.

Forskere vil ifølge Allan Vaag blandt andet også kunne få indsigt i, hvordan medicin virker på forskellige personer afhængig af deres fødselsvægt.

Novo Nordisk Fonden har støttet projektet med knap 19,4 millioner kroner.

Før Historisk Medicinsk Fødselsregister kan bruges, skal kunstig intelligens digitalisere håndskrift i de gamle jordemoderprotokoller. Det forventes, at registeret vil være klar til brug i slutningen af 2028.

Forskere vil herefter kunne bruge arkivet inden for arkivlovens rammer, lyder det.

/ritzau/