Energiselskaber ruster sig mod angreb og skruer op for sikkerheden

20. OKT 2024 • 07:00INDLAND/KRIMINAL

Syv ud af ti medlemmer af Green Power Denmark har øget udgifterne til sikkerhed inden for det seneste år.

Risikoen for cyberangreb og fysisk sabotage på produktionsanlæg fylder mere og mere hos landets energiselskaber.

74 procent af medlemmerne hos Green Power Denmark, der er energisektorens brancheorganisation, har inden for det seneste år øget udgifterne til sikkerhed.

Det viser en undersøgelse, som organisationen har foretaget blandt 386 medlemmer inden for produktion, distribution og handel med energi.

Medlemmerne har for alvor fået øjnene op for truslerne, efter at 22 selskaber i foråret 2023 blev ramt af et hackerangreb.

Det forklarer teknologidirektør i Green Power Denmark Jørgen Christensen.

- Vi så i 2023 et ret alvorligt angreb mod kritisk infrastruktur herhjemme, som formentlig var foretaget af en statslig aktør.

- Men det seneste år har vi også set stigende trusler af mere fysisk karakter ude omkring i Europa - formentlig som en følge af krigen i Ukraine, siger han.

Hackerangrebet i 2023 blev opdaget i tide og nåede ikke at forårsage skader på systemerne.

Det er både elselskaber, netselskaber og producenter af vindmølle- og solcellestrøm, der har øget cybersikkerheden omkring vitale it-systemer.

Cirka 45 procent af dem har også øget udgifterne til sikring af fysiske anlæg som transformerstationer, vindmøller og solcelleanlæg.

Det ligger ifølge Jørgen Christensen i naturlig forlængelse af en vurdering i maj fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Her hed det, at der er en "skærpet trussel fra fysisk sabotage fra Rusland mod både militære og civile mål i Danmark".

- Vi skal gerne sikre, at fremmede statsmagter ikke kommer for tæt på og får viden, som potentielt kan bruges til sabotageaktiviteter, siger Jørgen Christensen.

Energisektoren savner dog klarere vejledning fra myndighederne om, hvilke trusler myndighederne ser for de fysiske anlæg, og hvordan selskaberne skal højne sikkerheden omkring dem.

- Vi kan se, at der kommer signaler om, at der er en større og mere konkret fysisk trussel. Men vi mangler at få at vide, hvilke fysiske trusler vi skal sikre os imod, siger Jørgen Christensen.

De øgede udgifter til sikkerhed vil ifølge teknologidirektøren uundgåeligt ende hos forbrugerne.

- I sidste ende ender omkostningerne på for eksempel elprisen. Jeg tror, at man skal se det som lidt af en forsikringspræmie, som vi er nødt til at betale i et samfund med stigende usikkerhed og en stigende trussel mod europæisk infrastruktur.

/ritzau/

MESTE LÆST INDLAND-KRIMINAL (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT