Trods sorte skyer tror klimaminister på EU-hjælp til vindeventyr

Enorme energiprojekter er i modvind for tiden, og Nordsølandene har brug for penge til at gennemføre dem.

Han har torsdag været vært for Nordsølandene ved et møde i Odense.

Her er landene blevet enige om en række anbefalinger til den kommende EU-kommission og de øvrige europæiske lande.

- I vores optik er det fornuftigt, at vi har en fælles europæisk tilgang. Det handler om vores alle sammens grønne omstilling og fremtidige konkurrenceevne, siger Lars Aagaard.

Han er fortrøstningsfuld i forhold til at få stablet det enorme projekt på benene, som blev lanceret på havnen i Esbjerg i 2022 med prominente stats- og regeringschefer og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Udfordringerne er kort sagt, at havvind er blevet dyrere at producere, så private investorer trækker sig, hvorefter en række storstilede projekter forsinkes eller aflyses.

De otte lande i projektet blev torsdag enige om nogle anbefalinger til at finde en vej til realiseringen af de 300 gigawatt havvind.

De mener, at Nordsøen har alt det, der skal til for at blive Europas grønne knudepunkt for energi.

Det skal gøre Europa uafhængig af russisk gas, styrke konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og tilskynde den grønne omstilling.

Den enorme energimængde kan blive til gavn for hele Europa i form af lavere energipriser og større forsyningssikkerhed, mener de.

- For de lande, som potentielt er en del af gevinsten, er der også en vis rimelighed i, at vi finder ud af, hvordan vi sammen kan øge investeringerne for at tage toppen af risikoen af de projekter, siger Aagaard.

Ifølge brancheorganisationen Wind Europe er det urealistisk, at udbygningen bliver så stor, som landene ønsker. Ministeren fastholder dog, at målene er vigtige at have som en ledestjerne. Men han mener ikke, EU gør nok.

- Nej, det er det korteste og mest præcise svar. Jeg er mere utålmodig, men det hjælper ikke noget som en anden teenager at hoppe på stedet og holde vejret, indtil man får ret, siger Lars Aagaard.

En del af projektet er afhængig af en langt mere omfattende brintinfrastruktur, men det vinder ikke frem så hurtigt som håbet.

Og det kan være svært at få enkeltlande til at enes om betaling.

Det måtte Danmark sande, da en aftale med Belgien om milliarddyre elkabler faldt på gulvet i sommer. Det har udskudt en dansk energiø med mindst tre år.

Aagaard oplever dog EU-Kommissionen som samarbejdsvillig. Og det er den også ifølge EU's energikommissær, Kadri Simson, der deltog på mødet.

Spørgsmålet er, siger hun, hvordan man gør det tydeligt for investorerne, at de også får de nødvendige afkast, og hvornår de kommer.

- For det første vil der være en efterspørgsel på elektricitet. Vi har allerede sat et ambitiøst mål for 2030. Og man kan forvente, at der i den kommende tid også vil komme løbende planer for 2030 og tiden efter.

- Det betyder også, at nogle regeringer er nødt til at tilskynde til vedvarende energi for at kunne nå målene for disse. Så det er ikke kun en markedsdrevet proces, men også tilskud fra offentlige midler, siger Simson til Ritzau.

I forhold til Nordsø-projektet nævner hun, at EU-midler kan bruges til at finansiere de dyre forbindelser mellem et havmølleprojekt og elnettet på landjorden via en ordning under EU's energiprojekt TEN-E.

/ritzau/