Ret til grønlandsk pas og bedre tolkning skal bekæmpe racisme

Ekstra 35 millioner kroner, 12 initiativer og en masse dialog skal bekæmpe racisme mod grønlændere i Danmark.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Regeringen afsætter ekstra 35 millioner kroner over fire år og fremlægger 12 konkrete initiativer målrettet grønlænderes vilkår i Danmark.

I det udkast, som regeringen lagde frem før jul, og som Ritzau har set, var der syv punkter målrettet grønlændere.

Den samlede handlingsplan mod racisme er endnu ikke offentliggjort. Den har været tre år undervejs efterhånden.

Grønland er i fokus som aldrig før i øjeblikket, efter USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt et ønske om at få ejerskab af Grønland.

I det hele taget er der et stort fokus på diskrimination mod grønlændere i handlingsplanen. Dette beskrives som "et overset problem".

Blandt initiativerne lister regeringen op, at grønlændere skal have ret til grønlandsk pas.

- Regeringen har stor forståelse for den særlige grønlandske identitetsfølelse og har derfor givet mulighed for, at nationaliteten i grønlandske pas fremover kan angives som grønlandsk, lyder det i planen.

Desuden er der lagt op til en masse dialog. Blandt andet med efterskolerne om vilkårene for grønlandske elever samt med videregående uddannelsesinstitutioner for at blive klogere på diskrimination mod grønlandske studerende. Styrkelse af tolkeområdet er også prioriteret.

- Danmark og Grønland har et helt særligt forhold til hinanden, og derfor er racisme og diskrimination mod grønlændere i Danmark også et særskilt problem, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i pressemeddelelsen.

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz fra partiet Inuit Ataqatigiit (IA) er tilfreds med det, der er lagt frem.

- Handlingsplan mod racismen er et vigtigt redskab til at sige fra og mindske racisme. Ikke kun over for os grønlændere, men også for andre etniske grupper, siger hun i pressemeddelelsen.

Hun har tidligere peget på, at der forsat er strukturel racisme i Danmark. Ordet "grønlænderstiv" er eksempelvis i den danske ordborg, har hun påpeget.

Det andet grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra partiet Siumut konstaterer, at forandring tager tid.

- Vi grønlændere har ofte troet, at oplevelser med diskrimination var enkeltstående. Men ved at tale mere åbent og accepterende med hinanden, er det blevet klart, at der er tale om et omfattende problem, som kræver handling, siger hun i pressemeddelelsen.

Både Chemnitz og Høegh-Dam har - efter at have modtaget udkastet fra regeringen - været til møder med ministeren for at få gjort mere ved de grønlandske initiativer. Det er sket i en tid, hvor Trump retorisk har skruet meget op for sin interesse i Grønland, hvilket blandt andet har fået selvstændighedsdebatten til at blusse op igen.

Økonomisk er der ifølge udkastet afsat penge til handlingsplanen i 2025 og 2026. Omkring ni millioner kroner begge år.

De ekstra 35 millioner kroner, som er annonceret mandag, er udelukkende målrettet de grønlandske initiativer. Pengene er fordelt på årene 2025 til 2028. Fem millioner kroner er afsat i 2025 og derefter ti millioner kroner årligt i 2026-2028.

Som en interessant detalje kan det bemærkes, at ministeriet ikke kun har udsendt pressemeddelelsen på dansk som normalt. Den er også udsendt i fuld længde på grønlandsk.

/ritzau/