Forsker ser lav risiko for konflikt blandt kommunalt ansatte

Den samlede lønramme for statsansatte er spinkel og udstikker kursen, når kommuner og regioner skal forhandle.

Selv om den samlede lønøkonomiske ramme kan betegnes som spinkel, er det tvivlsomt, at der vil opstå konflikt, når aftalerne er på plads.

Det forudsiger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

- Der skal et stort flertal til at stemme nej, før der reelt kommer konflikt. Det mindsker risikoen for konflikt betydeligt denne gang, siger han.

Det skyldes, at der er en aftale om sammenkædning, så en enkelt gruppe ikke kan komme i konflikt denne gang.

Det er traditionelt de kommunale og regionale områder, som kommer i konflikt, men det ventes ikke denne gang grundet de økonomiske vejrudsigter.

- Mange lønmodtagere ser ind i den kommende tid og synes, det ser usikkert ud, og har derfor måske ikke lyst til at strejke lige nu med den økonomiske vejrudsigt, siger Laust Høgedahl.

Han spår en stor opgave med at præsentere forligene, når de lander, og tale de "blødere ting" op.

Søndag faldt overenskomsten for de 190.000 statsansatte på plads. De fik en stigning i lønrammen på 8,8 procent over to år. Den plejer at udstikke rammerne for de mange tusinde kommunalt og regionalt ansatte.

Det var, hvad staten spillede ud med, mens de statsansattes forhandlere havde lanceret et krav om en tocifret lønstigning.

Sådan gik det ikke. Til gengæld fik de noget andet på andre områder inden for lavtlønnede, barsel og fleksibilitet, som også kaldes de blødere områder.

- Lønmodtagersiden gik efter mere, og jeg tror, det handler om, at da man startede forhandlingerne i begyndelsen af december, der så prognoserne lidt bedre ud.

- Det er klart, at når man har sagt, at man går efter et tocifret resultat, og så ender med det, der præcis var arbejdsgivernes udspil, så kan nogen af medlemmerne blive skuffede, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Det har været meget vanskelige forhandlinger på grund af det store reallønstab som følge af den høje inflation og en usikker økonomisk prognose fremadrettet.

I december blev der indgået et ekstraordinært lønløft på tre milliarder kroner til udvalgte grupper i det offentlige. Det har ikke noget at gøre med overenskomsterne som sådan, men der vil blive skelet til det, spår forskeren.

- Det med treparten er fundet helt ekstraordinært og er holdt ude fra det her. Men det er klart, at det kan skabe utilfredshed blandt de lønmodtagergrupper, som gerne ville have haft del i midlerne, siger han.

/ritzau/