Bekymret DI-boss advarer statsministeren mod fælles lån i EU

Den vej, som regeringen lægger op til med fælles gæld i EU, er meget farlig at gå, mener Dansk Industri.

Dansk Industri er uenig med statsministeren og regeringen i, at løsningen på de store udfordringer er fælles lån - og dermed gæld - i EU. DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, er temmelig bekymret.

- Det er en meget, meget farlig vej at starte med at sige, at nu skal vi altså gældsætte Europa kollektivt endnu mere, og dermed skyde regningen ind i børneværelset eller ungdomsværelset, for den skal jo betales, siger han.

- Det er vi bestemt ikke tilhængere af, for det vil være at springe over, hvor gærdet er lavest. Det vil forhindre, at man får ryddet op i det, der er nødvendigt at få ryddet op i.

Det er vigtigt for DI-chefen at understrege, at han deler regeringens analyse af situationens alvor. Og af betydningen af et stærkt EU. Det er i EU, løsningerne skal findes, mener DI. Bare ikke begyndende med fælles lån.

Der skal findes andre værktøjer. En bredspektret penicillin i form af store summer fra fælles lån til brede investeringer redder ikke patienten.

Det kan bare ende med at gøre den endnu mere syg. For mange EU-lande kæmper i forvejen med gæld, der er ved at vælte budgetterne, og derfor funderer Lars Sandahl Sørensen:

- Hvem skal garantere for den gæld? Hvem skal betale den tilbage?

Værktøjet, der skal i brug, er ifølge DI omfattende reformer i EU, afbureaukratisering, forenkling af regler og hurtigere godkendelse af eksempelvis medicin, til gavn for danske og europæiske virksomheder.

Dansk Industri udsender i denne uge sit indspil til EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, som har lovet af sætte konkurrenceevne højt på sin dagsorden.

Virksomhederne er ifølge DI allerede på vej væk fra EU.

- Det er egentlig et mindre problem for virksomhederne, end det er for nationalstaterne. Nationalstaterne og borgerne er taberne. Virksomhederne er i fuld gang med at være tvunget til at tænke opsætning og investering uden for Europa, siger Lars Sandahl Sørensen.

Fælles EU-lån blev første gang en realitet i EU under pandemien, da værktøjet blev taget i brug i sommeren 2020.

I en meget omtalt rapport tidligere i år foreslog den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) Mario Draghi så, at der igen optages fælles lån i EU.

Nogle lande har afvist. Andre ser det som løsningen på de massive problemer, som statusrapporten på EU's økonomi og konkurrenceevne oplister.

Venstre tog en fuld drejning 16. november, da partiformand Troels Lund Poulsen på partiets landsmøde sagde, at partiet nu støtter fælles EU-lån.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har siden sagt, at der er brug for nye veje til at finansiere, og at man er nødt til at se på fælles EU-lån med "nye øjne og nye briller". Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har klart og tydeligt talt for fælles lån i EU.

Det er disse meldinger, som bekymrer DI's administrerende direktør:

- Jeg er rigtig bange for det, fordi det bliver et quickfix. Det bliver lidt som at tisse i bukserne. Det er et quickfix, som slet ikke løser det fundamentale.

- Det fundamentale er, at vi har fået skabt os en kæmpe rodebunke i EU af modsatrettede lovgivningsstrukturer, og en hel masse midler i 50 forskellige programmer med hundredvis af milliarder euro allerede, som bare ikke kommer ud at virke, fordi det er for besværligt at ansøge om det, siger Lars Sandahl Sørensen.

DI-chefen afviser ikke, at fælles lån senere kan blive et værktøj, der kan give mening.

Det vigtige er først at lave en strategi og en koordineret plan for vigtige områder som sikkerhed, energi, sundhed, konkurrenceevne, innovation og arbejdskraft.

- Når man har gjort det, så kan man også begynde at diskutere, hvordan vi finansierer det. Og så kan det godt være, at der på nogle af de områder skal optages noget gæld, hvor man også kan tiltrække privatinvesteringer. Det er bare ikke det første, fordi det løser det ikke, siger Lars Sandahl Sørensen.

Danmark overtager formandskabet i EU næste sommer, og her vil regeringen kunne fremme en ønsket dagsorden.

/ritzau/