Aktier i USA har klaret sig bedst under demokratiske præsidenter

Udviklingen på USA's aktiemarked er overladt mere til makroøkonomi og mindre til præsidenter, siger strateg.

Det viser data for aktierne i det brede S&P 500-indeks, når man kigger på udviklingen efter Anden Verdenskrig.

I den periode er indekset gennemsnitligt steget 13 procent årligt under demokratiske præsidenter og 8,2 procent under republikanske.

Aktiers popularitet er dog langt fra kun et resultat af en siddende præsident og dennes politiske overbevisninger, mener chefstrateg hos PFA Pension Tine Choi Danielsen, der har trukket tallene.

- Jeg mener, at det vigtigste for aktiemarkedet er de makroøkonomiske omgivelser, siger hun.

Makroøkonomi beskriver de overordnede bevægelser i en samfundsøkonomi.

Finanskrisen i 2008 er et godt eksempel på, at republikanerne ender som de store taber i denne type opgørelse.

Republikanske George W. Bush sad nemlig ved magten under det meste af den efterfølgende aktienedtur, mens demokraten Barack Obama tog over, da det gik den anden vej igen.

I nyere tid finder man energikrisen, der under præsident Joe Biden tvang centralbankerne til at sende renterne til vejrs. I kølvandet herpå fik mange aktieindeks alvorlige tæsk. Det gjaldt både i USA og i Danmark.

Det kan være svært at udpege tidspunkter, hvor politikere af egen kraft har skabt varige bevægelser på aktiemarkedet.

I disse dage kan pludselige bevægelser dog være et tegn på, hvordan mange aktionærer helst ser det kommende præsidentvalg ende.

- Grønne aktier havde en god uge, efter at Kamala Harris så ud til at komme bedst ud af en debat med Donald Trump, siger Tine Choi Danielsen.

- Omvendt så vi, at de faldt, da Trump tidligere stod stærkest efter en debat med Joe Biden.

Tager man de danske briller på, bør virksomheder som Vestas og Ørsted håbe på, at Kamala Harris vinder valget, mener chefstrategen.

- Det er et spørgsmål om en handelskrig, for hvis Trump vinder, så har han jo været ude og snakke om de her forhøjede toldsatser på især kinesiske varer, der skal ind i USA.

- Og når vi snakker om vindenergi, så er vi 100 procent afhængige af nogle dele, som kun kineserne kan levere. Det kan give de grønne selskaber nogle udfordringer, siger Tine Choi Danielsen.

/ritzau/